Side 2
De sidste døgn Fraværet af sult og tørst er et tegn på, at den syge ikke vil få det bedre, og at livet ebber ud. Hvis du har lyst til at hjælpe • Når man ikke spiser og drikker, bliver slimhinderne i munden og på læberne ofte tørre. Det lindrer at få munden fugtet og læberne smurt. Det er noget du som pårørende eventuelt kan hjælpe med, hvis du gerne vil lindre den døende. Smerter og bevidsthed Hvis den syge har ondt, kan det bekymre jer, om smerterne kan vise sig at blive værre i den sidste tid. Her er det vigtigt, at I og den døende ved, at langt de fleste smerter kan lindres godt med medicin. Smertestillende og anden medicin har altid til formål at lindre smerter og angst - ikke at fremskynde døden. Er jeres døende pårørende ikke i stand til at tage tabletter, har vi andre nænsomme måder at give medicinen på. Huden bliver bleg og kølig I de sidste timer af livet kan den døendes hud føles kølig og fugtig - især på hænder og fødder. Huden bliver bleg og måske blålig, men der er ingen grund til at tro, at den døende fryser. Ofte forandrer ansigtstrækkene sig også. Det er alt sammen naturlige tegn på, at kroppens processer gradvist lukker ned, og at døden er nær. Ændret bevidsthedsniveau I takt med at den døende bliver mere træt og måske sover en stor del af tiden, sker der en naturlig social tilbagetrækning fra omgivelserne. Det er ikke et udtryk for manglende interesse fra jeres døende pårørendes side, men derimod et tegn på at kræfterne ikke længere slår til. Den døende kan også blive urolig og rastløs, og måske have glæde af medicin til at lindre uroen. Hørelsen og følesansen er formentlig de sidste sanser en døende mister. Derfor kan oplevelsen af at være sammen stadig være til stor glæde for alle. At fornemme samværet med mennesker man kender og holder af, giver tryghed og en følelse af stadig at være betydningsfuld. I de sidste døgn kan den døende indimellem virke uklar og måske tale om hændelser eller personer, der hører fortiden til. Til sidst glider den døende ofte over i en bevidstløshed, der kan vare fra få timer til flere dage. Vejrtrækningen Det er ikke ualmindeligt, at den syge får åndenød, hvilket ofte vækker angsten for at skulle blive kvalt. Angsten kan i sig selv forværre åndenøden. Vi har mulighed for at lindre både angsten og åndenøden med medicin. Den syge har desuden gavn af at blive hjulpet godt til rette i stillinger, der gør det lettere at trække vejret. At få vendt hovedpuden og lagt den godt tilrette under hovedet. At få åbnet et vindue og få frisk luft ind på stuen. Hvis du har lyst til at hjælpe • Nærheden af et kendt menneske hjælper ofte til at forebygge angsten og genvinde trygheden og roen. • Lidt frisk luft og en luftet pude. Iltbehandling gavner sjældent den syge, og er derfor ikke en del af behandlingen. Men nogle døende kan have glæde af at få tilskud af ilt gennem næsen. Det er meget individuelt. Slim og spyt I de sidste levetimer kan der være en højlydt rallen, når den døende trækker vejret. Det skyldes slim eller spyt i luftvejene, som den døende har svært ved at hoste op og synke. Slim og spyt opleves sjældent generende af den døende selv, men som pårørende kan det være ubehageligt at høre på. Her er det værd at vide, at det ikke vil være til gavn for jeres døende pårørende at få slimen suget væk. Sugning i hals provokerer til, at der dannes mere slim. I stedet kan det lindre at få hjælp til at skifte stilling i sengen og evt. få medicin. 2/4
Side 3
De sidste døgn Alt bliver stille Når døden er tæt på, ændrer vejrtrækningen sig igen. Der kan opstå lange pauser mellem vejrtrækningerne. Husk at den anstrengte vejrtrækning oftest ikke er til gene for den døende, men den kan være ubehagelig at opleve som pårørende. Når livet slutter, stopper hjertet med at slå og vejrtrækningen ophører. Der kan komme et par dybe vejrtrækninger - og kort efter er alt stille. At være tilstede i rummet Den måske uvante situation og stilheden i rummet kan være svær at bære. Hørelsen og følelsen af berøring menes at være de sidste sanser, som forsvinder. Regn derfor med, at den døende kan høre alt, hvad der bliver sagt. Og kan mærke, at du er der. Hvis du har lyst til at hjælpe • Det er helt normalt at snakke til den døende og holde i hånd. • Tal med den døende, som om han eller hun er ved bevidsthed. Få sagt det, som måske endnu mangler at blive sagt - det som kan være en trøst at få sagt og for den døende en trøst at få hørt. • For nogle kan det også være en hjælp at høre lidt musik, læse højt, synge eller andet, der har betydning for både den døende og for dig som pårørende. At give slip Fasen hvor den døende er ved at give slip på livet og pårørende mærker, at døden er nær, er naturligvis præget af mange følelser. Vi oplever nogle gange, at en døende har brug for ro til at dø. At det kan være svært for den døende at give slip, mens de pårørende er på stuen. Derfor kan det ske, at døden indtræder i de få minutter, hvor I ikke er til stede på stuen. Afdelingens personale er altid til rådighed for snak, støtte og nærvær. Det er sygehusets præst også, og I er velkomne til at få jeres egen præst på besøg på stuen. Sådan er det for alle uanset religion. 3/4
