At stå over for døden . At stå overfor døden er altid svært Dødsøjeblikket er for mange en ukendt og svær oplevelse - også selv om døden har været ventet. Hvis dødsfaldet sker pludseligt og uventet, er oplevelsen ofte også kaotisk og dramatisk. Alting sker meget hurtigt. Afsked med afdøde Pårørende ønsker ofte at sige et sidste farvel til den døde. Det kan I gøre på sengeafsnittet, hvor jeres afdøde pårørende befinder sig de første timer efter døden er indtrådt. Herefter flyttes afdøde til kapellet. Kort tid efter dødsfaldet gør vi jeres pårørende i stand. I er velkomne til at deltage, hvis I har lyst. Aftal det med os. Hvis der er noget bestemt tøj jeres afdøde pårørende skal have på, vil vi bede jer skaffe tøjet ret hurtigt. Kan også afleveres til bedemanden senere. I er velkomne til at være hos den døde på afdelingen. Har I lyst til at synge en sang eller salme, har vi salmebøger. Afsked i kapellet I har også mulighed for at se jeres afdøde pårørende i kapellet. I så fald kan I aftale det med personalet på den afdeling, hvor jeres pårørende døde. Vi kontakter kapelassistenten, som arbejder i dagtiden på hverdage. Herefter kan I evt. selv aftale nærmere. Hvis I ønsker at se afdøde i kisten, skal I aftale det med bedemanden. Hvis I har spørgsmål . Har I spørgsmål til dødsårsagen og jeres afdøde pårørendes sidste timer, er I meget velkomne til at få en samtale med en læge eller sygeplejerske. Henvend jer til os eller ring, så kan vi aftale en samtale. Kort efter dødsfaldet er der en række praktiske ting, I skal tage stilling til. Læs mere herom på de næste sider. 2

Dødsfaldet skal registreres Dødsattest Dødsattesten er det officielle bevis på, at døden er indtrådt. Dødsattesten udfyldes af en læge. Dødsanmeldelse Senest to dage efter dødsfaldet skal kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn afdøde hørte til have besked. Blanketten til dødsanmeldelse udfyldes i reglen af bedemanden og underskrives af en af de pårørende. Pårørende har også selv mulighed for at udfylde dødsanmeldelsen på Borger.dk. Det kræver, at man har en digital signatur. Dødsanmeldelsen giver bl.a. myndighederne oplysninger om: • afdødes personlige data og ægte- skabelige forhold. • hvem skifteretten skal henvende sig til. • hvem den offentlige begravelses- hjælp skal udbetales til. Alle dødsanmeldelser sendes til kirkekontoret - også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Kirkekontoret sender en kopi af dødsanmeldelsen til skifteretten, folkeregistret, socialforvaltningen i kommunen og til den, der skal forestå begravelse/ bisættelse (præst, imam, rabbiner eller lignende). Obduktion Efter dødsfaldet skal der tages stilling til eventuel obduktion. Ved en obduktion bliver kroppen og organerne undersøgt for at fastslå dødsårsagen. En obduktion kan give et nøjagtigt svar på dødsårsagen, bl.a. når patientens dødsfald ikke var ventet. Efter obduktionen bliver den døde gjort pænt i stand, og man kan normalt ikke se, at der er lavet en obduktion. Hvis afdøde ikke har givet skriftlig tilladelse, men har udtalt sig imod obduktion, kan den ikke foretages. Har afdøde ikke udtalt sig hverken for eller imod obduktion, skal de pårørende spørges og give tilladelse. Hvis der er mistanke om ulykke, selvmord, fejl eller kriminelle forhold, skal der ifølge loven holdes retslægeligt ligsyn. Ved ligsynet afgøres det, om der skal foretages en lovbestemt retslægelig obduktion. 3

    ...