Faktorer som kan påvirke smerteoplevelsen Det kan være tanker som: Kan jeg holde fast i mit sociale liv med familie og venner? Kan mine nærmeste klare sig på sigt? Er der styr på økonomien? Er der en højere mening med, at jeg skal have smerter? Betyder smerterne at sygdommen bliver værre? Hvordan ser min fremtid ud? Hvordan bliver mine sidste dage? Tanker som ovenstående vil påvirke smerteoplevelsen, og kan ikke fjernes med medicin. Smerteoplevelsen er afhængig af såvel fysiske-, som psykiske-, sociale- og åndelige faktorer, som gensidigt påvirker hinanden. Derfor arbejder vi bredt med smertebehandlingen, hvor der gøres brug af både læge og sygeplejerske, såvel som fysioterapeut, psykolog, præst, musikterapeut og socialrådgiver, alt afhængig af hvad der er behov for. Behandlingsmål Formålet med smertelindring er at øge livskvaliteten. Langt de fleste kan smertelindres, men total smertefrihed som mål for alle, kan medføre for mange bivirkninger. Behandling af smerter Da smerter ikke kan ses eller høres, er det vigtigt for personalet at få beskrevet smerteoplevelserne løbende over hele døgnet. Det er smertetype og intensitet, der afgør, hvilken behandling der iværksættes; både den medicinske behandling og andre former for behandling. Spørgsmål fra læge og sygeplejerske kan for eksempel være: Får du smerter i bestemte situationer? Er det særligt ved bevægelse? 3
Download PDF fil