Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget, vi troede, vi kunne håndtere. Ukendt forfatter. Denne pjece er information om, hvilke forandringer der oftest ses i et menneskes sidste levedøgn. Vi kan ikke sige, hvordan det bliver for den enkelte, men noget om, hvad man ofte ser. Vi har erfaret, at pårørende har brug for viden, om det der sker. Det skrevne kan ikke stå alene. Det er et supplement til de samtaler, vi løbende har med hinanden. Det kan være svært, men hjælpsomt, at dele ens tanker med andre. Personalet forsøger at være opmærksomme på dette, og kan altid kontaktes. Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. - Hvordan bliver den sidste tid? - Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? - Hvad kan man gøre?
Download PDF fil