Brug korte direkte sætninger - Stil kun få og enkle spørgsmål Undgå at give valgmuligheder. Sig f.eks. ”Nu henter jeg noget mad til dig” i stedet for ”Hvad vil du have at spise?” Optræde roligt, da roen kan forplante sig til den syge. Sige højt hvad man gør samtidig med at man har øjenkontakt, f. eks. ”Nu hjælper jeg dig i seng” Lad den syge blive i sin verden og såfremt den syge er bange, så korriger på nænsom og anerkendende måde Undgå unødig snak/unødige stimuli Fortæl om tid og sted – ur og kalender på stuen Vær opmærksom på om den syge mangler sine briller/høreapparat Undgå aktivitet i den tro at den syge ”skal køres træt” Gå sammen med den syge hvis denne gerne vil ud at gå Rydde op på stuen, da det er godt med overskuelige omgivelser Have svag belysning om natten og undgå mørke Undgå berøring når den syge sover Det vil ofte føles som en stor lettelse når den syge falder til ro og eventuelt sover. Vi ved af erfaring at det er en meget svær situation at være i som pårørende. Det kan være svært at være på stuen i længere tid ad gangen. Mange vil opleve at blive vrede, frustrerede og kede af det, samt føle usikkerhed og afmagt. I den situation kan det være godt at dele tanker og følelser med personalet, der kender reaktionerne hos både den syge og pårørende fra lignende situationer. I er derfor altid velkomne til at henvende jer til personalet. I nogle situationer kan patienten ikke være alene. Her kan vi bl.a. støtte med personale og/eller med frivillige personer tilknyttet Hospice Sydfyn.
Download PDF fil