”Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved, men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår.” Kinesisk ordsprog. Denne pjece er skrevet til dig som har mistet. Døden er et af eksistensens grundvilkår, og når man konfronteres med den bliver man rystet i sin grundvold. Hvor godt man end er forberedt på dødsfaldet, er det svært at miste en, man har stået nær. Det kan komme bag på en, hvor stærkt man reagerer, og det kan være svært at finde fodfæste. Alt kan føles uvirkeligt. Sorgen kommer og forstyrrer den forståelse vi har af, hvordan livet giver mening og hænger sammen. Det at mærke sorgen er et tegn på, at man har opdaget, hvor usikkert og ukontrollerbart livet er. Lige efter dødsfaldet kan man føle lettelse og tomhed. Fortvivlelse eller være handlingslammet. Det er ikke ualmindeligt, at man hører og ser afdøde. Det betyder ikke, at man er ved at blive sindssyg – det er et ganske normalt fænomen. 2
Download PDF fil