Denne pjece er skrevet til dig, der er tæt på børn og unge i sorg. Sorgreaktioner: Sorg er kærlighedens pris. Derfor rammes både børn, unge og voksne af sorg, når en de elsker dør. Vi oplever, at mange voksne gerne vil skåne børn og unge for at skulle forholde sig til sorg og død, men sorg er et livsvilkår, som både børn, unge og voksne skal lære at håndtere. Sorgreaktioner kan begynde tidligere end ved dødsfaldet. De kan vise sig hos barnet eller den unge, allerede under sygdomsforløbet hos den de er nært knyttet til. Vi vil opfordre til åbenhed omkring sygdom og forestående dødsfald, da det er en støtte for børn og unge at blive inddraget. Inddragelsen skal svare til barnets- eller den unges alder. 10 gode… Det talte sprog er et vigtigt redskab. Børn og unge spørger i takt med, at de kan rumme mere viden om sygdomsforløbet. Vær ikke bange for at stille direkte spørgsmål, måske er det dem børn og unge længes efter at høre. Lad ikke en afvisning betyde, at du ikke spørger igen. Giv dig god tid, når du lytter til barnet eller den unge. En atmosfære af kærlighed og tillid hjælper de fleste, hvis du ikke kan finde de rigtige ord. Der findes alderssvarende bøger, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal tale med barnet eller den unge. Nogle børn har glæde af at tegne, lytte til musik, skrive digte eller læse i bøger. Forsøg at opretholde børn og unges normale hverdag, som er med til at opretholde tryghed og trivsel. Hav et gensidigt samarbejde med daginstitutioner eller skoler.
Download PDF fil