Åreknudebehandling, Mindre operation Til patienter og pårørende Vælg farve Mindre operativ fjernelse / resektion af åreknuder Forberedelse • Fjern hår på det ben, der skal behandles. Fjern også kønsbehåring på den side, der skal behandles. Det er en god idé at fjerne hårene et par dage inden din behandling, så evt. sår og rifter er helet op. Du må efterlade 1-2 mm lange hårstubbe. • Tag et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre benet, der skal behandles ind i creme. • Tag din vanlige medicin og spis og drik som du plejer. Du skal ikke være fastende. • Tag løse bukser på/med. Du har dit eget tøj på under behandlingen. • Du skal forvente, at behandlingen og den efterfølgende observation tager ca. 2 timer. • Du skal have en pårørende med, da du ikke selv må køre hjem efter behandlingen. • Et par dages sygemelding kan være nødvendigt efter behandlingen afhængigt af dit arbejde. På operationsdagen Du skal møde ind i Friklinikkens dagkirurgiske afsnit, hvor du vil få forebyggende smertestillende medicin. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden behandlingen. Behandling På operationsstuen markeres åreknuderne med en tusch ved ultralydsscanning. Herefter vaskes benet af med desinficerende middel. Åreknuderne lokalbedøvelses og fjernes gennem små snit i huden. Snittene lukkes med plastre og sugende forbinding. Til sidst påsættes en komprimerende forbinding. Udskrivelse Du kan som regel komme hjem efter ca. 30 minutter efter observation i vores opvågning. Du må ikke selv køre hjem . Efter behandlingen Der kan komme blødning gennem forbindingen inden for det første døgn. Sker dette, kommer du en sugende forbinding udenpå, samt binder yderligere et lag forbinding på. Læg dig med benet opad. 1 døgn efter behandlingen fjerner du den komprimerende forbinding og den sugende forbinding. Her- efter skal du benytte den udleverede støttestrømpe døgnet rundt i 14 dage, undtaget når du er i bad. De påsatte plastre skal blive siddende indtil de selv falder af. Efter 2 uger må du selv fjerne dem. Du skal tage det med ro de første dage efter behandlingen, hvorfor en sygemelding kan være nødvendigt. Men det er vigtigt du går lidt omkring og ellers har benet opad. Der kan forekomme smerter efter behandlingen, sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil og gerne Voltaren Gel. Du må tage brusebad, men du bør undgå karbad, svømmehal og lignende til indstiksstederne er helet. x 1/2 Materiale nr: 181895 21.06.2024
Download PDF fil