Åreknudebehandling, Skumbehandling Risiko ved behandlingen Der kan forekomme rødme/misfarvning af huden, smerter og ømhed langs de behandlede åreknuder pga. reaktionen på den aktive skumopløsning. Reaktionen kan komme i de første 4-8 uger efter behandlingen og forsvinder af sig selv i løbet af et par uger. De behandlede åreknuder kan føles som hårde knolde og der kan komme brunlig misfarvning. Dette vil som oftest forsvinde i løbet af et halvt til et helt år. Det kan forekomme, at misfarvningen er varig. For personer med migræne kan skumbehandlingen fremkalde et migræneanfald. Der er en lille risiko for forbigående synsforstyrrelse i forbindelse med behandlingen. Der er en meget lille risiko for at der kan komme sår, hvis skummet sprøjtes ind ved siden af åreknuden eller hvis åreknuden ligger meget tæt på huden. Såret heler i løbet af nogle uger, men kan efterlade et ar. Der er en meget lille risiko for at der kan komme kraftige smerter og hævelse i benet fordi den aktive skumopløsning også kan påvirke de dybe vener og dermed kan der opstå dyb årebetændelse. Dette forebygges ved brug af støttestrømpe, ankelbevægelse og at du dagligt bevæger dig. Henvendelse, hvis der opstår problemer Har du problemer med: • Blødning • Hævelse af hele benet • Smerter, hvis den anbefalede medicin ikke kan dæmpe dine smerter • Feber og evt. tegn på infektion skal du henvende dig til egen læge, lægevagten eller skadestuen. Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at ringe til en sygeplejerske i Venekirurgisk Ambulatorium på telefon 7690 8350 på hverdage mellem kl. 8.00-15.00. 2/2
Download PDF fil