På din operationsdag Du bliver bedt om at klæde om til hospitalstøj. Du får forebyggende smertestillende medicin og desuden antibiotika for at forebygge infektion. Inden operationen taler du med lægen, der skal operere. Vi gør opmærksom på at der kan forekomme ventetid inden operationen. Operation for urinrørsforsnævring Forsnævringen ophæves ved at der føres et kikkertinstrument (cystoskop) op igennem urinrøret. Herigennem bliver forsnævringen gennemskåret, så der igen bliver skabt passage i urinrøret. Operationen foregår i fuld bedøvelse Under operationen bliver der lagt et kateter op i blæren. Det skal forhindre, at den forsnævring, som netop er blevet skåret igennem, vokser sammen igen. Det er individuelt, hvor længe kateteret skal ligge. Det er normalt at der kan være blod i urinen de første dage, derfor opfordres du til at drikke rigelig væske, så urinvejene bliver skyllet godt igennem. Efter operationen Vi planlægger at du kan komme hjem samme dag, men det vurderes individuelt af kirurgen. Vi aftaler forinden, hvornår kateteret skal fjernes. Sygemelding Det er individuelt, men der kan være behov for sygemelding nogle dage efter indgrebet. Udvidelse af urinrøret Det kan i visse tilfælde være begrundet at udføre udvidelse af urinrøret efter operationen ved hjælp af specielle engangskatetre. I så fald udføres instruktionen i proceduren i ambulatoriet. Risiko ved operationen • Urinrørsforsnævring kan genopstå trods operation • Der kan opstå betændelse i urinrør og blærebetændelse efter operationen 3
Download PDF fil