Morbus de Quervain Hvad er Morbus de Quervain? De Quervain er en irritationstilstand i seneskederne til de muskler, der henholdsvis strækker- og udadfører tommelfingeren. Der er oftest en forsnævring i den tunnel, hvor senerne løber på tommelfinger siden af håndleddet. Årsagen er hyppigst overbelastning. Operationen foregår som regel i lokalbedøvelse. Læs det udleverede materiale om bedøvelse. Før operationen På operationsdagen må der ikke være sår, sårskorper eller bumser på hånden. For at forebygge betændelse anbefales, at du aftenen før operationen tager håndbad i sæbevand 20 min, renser negle og evt. klipper disse, så der er 1-2 mm fri kant. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifter eller bumser i det område, der skal opereres. Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres, ind i creme. Undgå at have smykker og neglelak på. Medbring denne vejledning på din operationsdag. Når du møder får du en hospitalsskjorte på. Du får fjernet evt. hår omkring operationsområdet. Du får forebyggende smertestillende medicin. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden operationen. Inden din operation taler du med lægen, der skal foretage operationen. Lægen markerer stedet, hvor du skal opereres. Behandling Operationen foregår i lokalbedøvelse. Operationen varer ca. 15 min. Det ledbånd, der gør seneskeden (tunnelen) snæver, overskæres. Der lægges en lille håndforbinding. 2
Download PDF fil