Forberedelse til operation VIGTIGT! Vær opmærksom på faste- og medicinregler og overhold disse. Disse er forudsætningen for, at du kan blive opereret den planlagte dag. Læs det udleverede materiale om bedøvelse Før din operation • Det er vigtigt, at foden er så ren som muligt. Du bør derfor aftenen inden operationen tage et fodbad i sæbevand i ca. 10 minutter. • Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres ind i creme. • Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. • Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifter eller bumseri det område, der skal opereres. På din operationsdag Når du møder, skal du klæde om til hospitalstøj. Du får fjernet evt. hår i operationsområdet. Du får forebyggende smertestillende medicin. Før operationen taler du med lægen, som skal operere. Lægen markerer stedet, hvor du skal opereres. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden operationen. Operationen foregår som regel i fuld bedøvelse. Efter operationen vil lægen informere om resultatet af din operation, inden du udskrives. 3
Download PDF fil