Den første tid efter operationen Vi anbefaler, at du holder dig i ro det første døgn for at mindske risikoen for blødning og hævelse. Den opererede skulder holdes på plads af en armslynge, således at din arm hele tiden holdes ind mod kroppen. Du skal anvende armslyngen efter anvisning fra lægen. Har du svært ved at finde en god sovestilling, kan en sækkestol eller en stor dyne, som støtte til overkroppen, afhjælpe problemet. Smerter Der kan forekomme smerter efter operationen, når du er kommet hjem - sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Du vil få den nødvendige smertebehandling udleveret og vi anbefaler, at du tager medicinen som beskrevet på det skema du får efter din operation. En optimal smertebehandling giver en bedre sårheling og kan mindske irritationen i dit operationssår. Smerterne kan i nogle tilfælde vare i 2-4 måneder. Under operationen bliver der lagt lokalbedøvelse i skulderleddet og et smertekateter, som via en pumpe giver dig smertestillende medicin de første 2 døgn. Medicinen løber ind af sig selv, du skal ikke foretage dig noget - blot holde øje med kateteret. Du kan bruge en kølebandage for at lindre smerter, ømhed og hævelse. Den kan anvendes ca. 15 min. ad gangen. Vejledning i fjernelse af kateteret Kateteret er gjort fast med plaster både ved skulderen og på brystkassen.Efter 48 timer skal du fjerne plasteret, som holder kateteret fast. Fjern kateteretmed et roligt træk, i alt 7-10 cm. Der kan sive lidt væske/blod fra såret- vi anbefaler derfor, at du sætter et plaster på bagefter. Såfremt du føler digusikker på at fjerne kateteret, kan du henvende dig på Friklinikken ellerhos din egen læge. Vær opmærksom på, at kateteret skal fjernes hvis: • kateteret skilles ad i samlingen • der opstår betændelse ved såret 4
Download PDF fil