På din operationsdag Når du møder, skal du klæde om til hospitalstøj. Du får fjernet hårene omkring operationsområdet. Du får forebyggende smertestillende medicin. Inden din operation taler du med lægen, der skal foretage operationen. Lægen markerer stedet, hvor du skal opereres. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden operationen. Operationen indledes med en kikkert. Via denne kikkert kan man på en videoskærm i forstørrelse se de anatomiske strukturer i ledet. Afhængig af skadens omfang vurderes det, om operationen kan udbedres gennem kikkerten, eller om operationen skal laves gennem en større åbning i huden. Senedefekten syes eller fastgøres med et eller flere metalankre til overarmsknoglen. Operationen foregår som regel i lokalbedøvelse i skulderen og varer 1/2 -1 time. Efter operationen vil lægen informere om resultatet af din operation, inden du udskrives. Du bliver desuden instrueret i øvelser af fysioterapeuten. Øvelserne og den fysiske aktivitet er tilpasset og afhængig af resultatet af din operation. Vi henviser dig til fysioterapeut i din hjemkommune. Din udskrivelse Du kan som regel komme hjem ca. 3-4 timer efter din mødetid. Transport Du skal selv arrangere transporten til og fra Friklinikken. Det er ikke tilladt selv at føre bilen efter operationen. 3
Download PDF fil