Indeklemningssmerter i skulder Indeklemningssmerter - også kaldet impingement og kollisionssyndrom - er en lidelse, der kan opstå som følge af nedsat plads i skulderen, som giver smerter fra skulderen. I mange tilfælde kan årsagen være irriterede styresener eller hævet slimsæk, der støder sammen på undersiden af skulderhøjen, når armen bevæges over skulderhøjde. Aldersbetinget knogleforandring på undersiden eller forkalkninger i bløddelene kan være medvirkende årsag til kollision. I nogle tilfælde kan indeklemnings- smerter i skulderen behandles med en kikkertoperation. Kikkertoperationen udføres med fjernelse af knogle, forkalkning og slimsæk. 70-80 % af patienterne med isoleret kollisionstilstand under skulderhøjen opnår en betydelig forbedring efter operation. Forberedelse til operationen Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem, så du kan forberede dig på at blive opereret den planlagte dag. Vær opmærksom på faste- og medicinregler og læs det udleverede materiale om bedøvelse. Før din operation • Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke skulderen, der skal opereres, ind i creme. • Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. • Medbring en rummelig bluse/ skjorte, som kan lukkes foran. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifter eller bumser i det område, der skal opereres. 2
Download PDF fil