Kapselskrumpning Kapselskrumpningen kan behandles ved en kikkertoperation,hvor kapslen løsnes (artroskopisk release). Via denne kikkert kan man på en videoskærm i forstørrelse se de anatomiske strukturer i leddet. Operationen Under operationen bevæges armen igennem. Denne bevægelighed skal vedligeholdes efterfølgende ved intensiv optræning i op til 12 uger. Den bevægelighed, der opnår i træningsperioden, er vedvarende og forringes ikke efterfølgende. Risiko ved operationen Der kan forekomme infektion efter enhver operation. Infektion ses under 1 % ved de opererede. Forberedelse til operationen Vær opmærksom på faste- og medicinregler. Læs det udleverede materiale om bedøvelse. Før din operation • Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøreområdet, der skal opereres, ind i creme. • Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. • Medbring en rummelig bluse/skjorte, som kan lukkes foran. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår,rifter eller bumser i det område, der skal opereres. På din operationsdag Når du møder, skal du klæde om til hospitalstøj. Du får fjernet hårene omkring operationsområdet. Du får forebyggende smertestillende medicin. Inden din operation taler du med lægen, der skal foretage operationen. Lægen markerer den skulder, der skal opereres. 3
Download PDF fil