Denne pjece er tænkt til dig, som skal have foretaget en operation. Pjecen informerer om, hvordan vi kan vurdere og efterfølgende behandle dine smerter efter din operation. Gør det ondt at blive opereret? Der vil altid være smerter efter en operation. Smerterne afhænger af din operationstype og er forskellige fra person til person. Vi giver dig nogle smertestillende tabletter, før du bliver opereret. De smertestillende tabletter virker, så du får færre smerter, når operationen er overstået. Du får også smertestillende tabletter med hjem. Du skal selv sørge for at købe Pamol, Pinex eller Panodil. Under operationen bliver der lagt lokalbedøvelse i operationsområdet. Hvis du har smerter efter operationen, kan vi give dig smertestillende medicin i den nål, som du har i hånden efter operationen. Vi kan også give dig smertestillende tabletter. Hvordan kan sygeplejersken vide, hvor ondt jeg har? Vi kan ikke måle din smerte på samme måde, som vi kan måle puls og blodtryk. Det er vigtigt, at du selv fortæller os, hvor ondt du har. Når du skal beskrive din smerte, er det afgørende, at du før operationen er bekendt med VAS skalaen. Vi bruger VAS skalaen til at måle dine smerter. 2
Download PDF fil