Din udskrivelse Du kan som regel komme hjem 2-3 timer efter operationen. De første døgn efter operationen Vi anbefaler, at du holder dig helt i ro og har foden højt hævet for at mindske blødning og hævelse. Smerter efter operationen Der kan forekomme smerter efter operationen, når du er kommet hjem - sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Du vil få den nødvendige smertebehandling udleveret og vi anbefaler at du tager medicinen som beskrevet på det skema, du får efter din operation. En optimal smertebehandling giver en bedre sårheling og kan mindske irritationen i dit operationssår. Plaster og forbinding Forbindingen skal blive på i 14 dage, indtil trådene er fjernet. Forbindingen må ikke blive våd. Bliver forbindingen gennemblødt eller våd, skal den skiftes, da det øger infektionsrisikoen. Sker det i løbet af den første aften eller nat skal forbindingen skiftes på skadestuen ellers hos din egen læge. Bad Du må tage brusebad, hvis du kan undgå, at forbindingen bliver våd. Hælsko og krykker Du skal anvende den udleverede hælsko/ gængesko i 4-6 uger. Du får udleveret krykker, da du ikke må støtte på foden de første 2 dage efter operationen. Krykkerne bedes afleveret igen på Friklinikken. Det er en god idé at anvende en sko med lidt hæl på den anden fod. 4
Download PDF fil