Springfinger Fingrenes bøje sener løber i seneskeder, der holdes på plads af ledbånd. Hvis ledbåndet er for snævert, eller senen er fortykket glider den ikke længere frit i seneskeden. Det fortykkede område springer under ledbåndet. Dette medfører springfornemmelse og smerter. I svære tilfælde kan fingeren låses i bøjet stilling. Formålet med operationen Formålet med operationen er at fjerne smerter og springtendens af fingeren. Operation Operationen foregår i lokalbedøvelse og blodtomhed (der lægges en blodtryksmanchet på overarmen) og varer ca. 1/2 time. Under operationen overskæres det ledbånd, der strammer. Efter operationen lægges der en lille håndforbinding. Vigtigt På operationsdagen må der ikke være sår, sårskorper eller bumser på hånden. Det anbefales, at du aftenen før operationsdagen tager håndbad i sæbevand i 20 min., renser negle og evt. klipper disse, så der er 1-2 mm kant. Disse er med til at forebygge betændelse. Brug ikke håndcreme på operationsdagen. Undgå at have smykker og neglelak på. På operationsdagen Du får forebyggende smertestillende medicin, og operationsområdet vil blive vasket af med et desinficerende middel. Inden din operation taler du med lægen, der skal foretage operationen. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden operationen. Din udskrivelse Du kan komme hjem ca 1/2 time efter operationen, men ikke selv køre bilen. 2
Download PDF fil