Pjecen informerer dig om, hvad navlebrok og dertilhørende operation er, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operationsdag, så du kan forberede dig på at blive opereret den planlagte dag. Navlebrok (hernia umbilicalis) Ved et navlebrok trænger bughinden og en del af tarmen sig ud gennem bugvæggen ved navlen. I de fleste tilfælde giver et lille brok kun få gener, mens et større brok kan give ubehag og smerter - især ved hoste og fysisk arbejde. Det er som regel muligt at trykke et mindre brok på plads, men med tiden vil de fleste brok vokse - og kan så eventuelt ikke længere trykkes på plads. Risikoen ved et brok er, at en mindre del af tarmen kan afklemmes i en snæver brokkanal, således at der opstår et indeklemt brok og stop i tarmen (tarmslyng). Dette er en sjælden men alvorlig tilstand, som kræver akut operation. Behandling - Operation En operation er tilrådeligt, når brokket giver smerter, er vanskeligt at trykke tilbage eller generer i forbindelse med daglige gøremål. Ved en åben operation lægges et lille snit, 3-4 cm under navlen. Brokket frilægges og skubbes ind i bughulen. Det svage sted dækkes med et kunststofnet. 2
Download PDF fil