Forhudsforsnævring (phimosis) er en forsnævring af forhuden, som kan føre til problemer med urinering og infektioner under forhuden. Baggrund Flere videnskabelige undersøgelser herunder danske har vist, at man kan behandle forhudsforsnævring (Fig. 1) med påsmøring af binyrebarkhormoncreme og hermed undgå operation. Resultaterne viser, at ca. 2/3 af børnene opnår et fuldt tilfredsstillende resultat, hvor forhuden kan trækkes tilbage uden besvær. Der er i de samme undersøgelser ikke observeret nogen bivirkninger ved behandlingen, og behandlingen påvirker ikke børnenes egen produktion af binyrebarkhormon. Behandling Der behandles med cremen Diproderm 0,05 %, som smøres på 2 gange dagligt i 4 uger. Påsmøring Forhuden strammes let op (Fig. 2), således at den forsnævrede del af forhuden tydeligt ses. Herefter påsmøres et tyndt lag creme fra spidsen af forhuden til der, hvor kanten af penis hovedet aftegnes gennem forhuden (Fig. 3). Efter 2 ugers behandling trækkes forhuden længere og længere tilbage. Tilbagetrækningen skal helst udføres flere gange dagligt. 2
Download PDF fil