Denne pjece indeholder information om forstørret prostata og dertilhørende operation. Pjecen informerer dig om, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operationsdag, så du kan forberede dig på at blive opereret den planlagte dag. Forstørret prostata Prostata er en kirtel beliggende lige under urinblæren, og som omgiver urinrørets øverste del. Hos de fleste mænd sker der med alderen en gradvis forstørrelse af prostata. Det kan medføre vandladningsproblemer, og hos ca. 10 % er det nødvendigt med en operation. Forberedelse til operationen Vær opmærksom på faste- og medicinregler, og læs det udleverede materiale om bedøvelse. Disse er forudsætningen for, at du kan blive opereret den planlagte dag. 1 uge før: Du skal aflevere en urinprøve ved din praktiserende læge. Vær opmærksom på, at prøven højst må være 5-10 min. gammel. Hvis du har en urinvejsinfektion skal din praktiserende læge eller Friklinikkens urolog starte antibiotisk behandling. 2 dage før: Det er vigtigt, at du drikker mindst 2 liter væske dagligt af hensyn til forløbet efter operationen. Du vil blive ringet op af ambulatoriets personale ca. 2 hverdage før din operation mhp. afklaring af eventuelle spørgsmål. Medicin Hvis du tager Hjertemagnyl, skal du holde pause i 3 dage før operationen. Er du i behandling med Marcoumar, Maravan eller andet blodfortyndende medicin, skal du kontakte Friklinikken med henblik på en udtrapningsplan. 2
Download PDF fil