Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operationsdag og overholder faste- og medicinregler. Dette er forudsætningen for, at du kan blive opereret / behandlet den planlagte dag. Ved sygdom Hvis du er forkølet, i behandling med penicillin/antibiotika eller har ondt i halsen, feber eller diarre, så kontakt Friklinikken mellem kl. 8.00-15.00, senest dagen før du skal opereres. Fasteregler På operationsdagen skal du møde fastende. 6 timer før mødetidspunktet må du intet spise, heller ikke slik. Du må ikke drikke sodavand, mælk, kakaomælk, appelsin/frugtjuice med frugtkød. Du må drikke vand, saft, kaffe og te uden mælk indtil 2 timer før mødetidspunktet. Vi anbefaler, at du drikker 1/2 liter sød væske indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. Sukkerholdige drikke mindsker generne ved faste og forebygger kvalme og opkastninger. De sidste 2 timer inden mødetidspunkt må du intet drikke. Din medicin Den medicin du plejer at tage om morgenen, tager du også om morgenen på operationsdagen. Bortset fra: • Hvis du har sukkersyge, skal du ikke indtage din sukkersyge medicin om morgenen på operationsdagen (efter aftale). • Hvis du tager blodfortyndende medicin (Magnyl, Marevan, Marcoumar, Plavix osv.), bliver der lagt en aftrapningsplan for dig. Hvis du ikke har været til forundersøgelse i Friklinikken, bedes du selv ringe til os og aftale, hvordan du skal tage din medicin. • Hvis du tager vanddrivende medicin (Furix, Spirix, Sparkal Centyl osv.), skal du ikke tage dette præparat på operationsdagen. Du bedes medbringe din daglige medicin til Friklinikken i tilfælde af indlæggelse. • Hvis du har søvnapnø og sover med CPAP apparat, bedes du medbringe apparatet i tilfælde af indlæggelse. Ved modtagelsen får du smertestillende medicin forebyggende. 2
Download PDF fil