Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operationsdag og overholder faste- og medicinregler. Dette er forudsætningen for, at du kan blive opereret/behandlet den planlagte dag. Ved sygdom Hvis du er forkølet, i behandling med penicillin/antibiotika eller har ondt i halsen, feber eller diarre, så kontakt Friklinikken mellem kl. 8.00-15.00, senest dagen før du skal opereres. Fasteregler På operationsdagen skal du møde fastende. 6 timer før mødetidspunktet må du intet spise, heller ikke slik. Du må ikke drikke sodavand, mælk, kakaomælk appelsin/frugtjuice med frugtkød. Du må drikke vand, saft, kaffe og te uden mælk indtil 2 timer før mødetids- punktet. Vi anbefaler, at du drikker 1/2 liter sød væske indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. Sukkerholdige drikke mindsker generne ved faste og forebygger kvalme og opkastninger. De sidste 2 timer inden mødetidspunkt må du intet drikke. Din medicin Den medicin du plejer at tage om morgenen, tager du også om morgenen på operationsdagen. Bortset fra : • Hvis du har sukkersyge, skal du ikke indtage din sukkersyge medicin om morgenen på operationsdagen (efter aftale). Hvis du tager blodfortyndende medicin (Magnyl, Marevan, Marcoumar, Plavix osv.), bliver der lagt en aftrapnings plan for dig. Hvis du ikke har været til forundersøgelse i Friklinikken, bedes du selv ringe til os og aftale, hvordan du skal tage din medicin. Hvis du tager vanddrivende medicin (Furix, Spirix, Sparkal Centyl osv.), skal du ikke tage dette præparat om morgenen på operationsdagen. • Du bedes medbringe din medicin til Friklinikken i tilfælde af indlæggelse. • Hvis du har søvnapnø og sover med CPAP apparat, bedes du medbringe apparatet i tilfælde af indlæggelse. • Ved modtagelsen får du smertestillende medicin forebyggende. 2
Download PDF fil