Operationen foregår som regel i lokalbedøvelse. Læs det udleverede materiale om bedøvelse. Før operationen • Du bedes tage et bad hjemmefra. • Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres, ind i creme. • Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. • Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifter eller bumser i det område, der skal opereres. På operationsdagen Når du møder, skal du klæde om til hospitalstøj. Du får fjernet eventuelle hår omkring operationsområdet. Du får forebyggende smertestillende medicin, og operationsområdet vil blive vasket af med et desinficerende middel. Inden din operation taler du med lægen Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden operationen. Det første døgn efter operationen Hold dig i ro for at mindske blødning og hævelse. Smerter efter operationen Der kan forekomme smerter efter operationen, når du er kommet hjem – sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Vi anbefaler, at du tager dette sammen det gigtmiddel, som du får udleveret før udskrivelsen. Disse tabletter giver en optimal smertebehandling, en bedre sårheling og mindsker irritation i dit operationssår. Se det skema, du får udleveret i forhold til, hvordan du skal tage den smertestillende medicin. 2
Download PDF fil