Hackathon i marts 2 Digital hjælp til unge med kronisk forstoppelse udvikles på miniHACAKTHON På Center for Telemedicins miniHACKATHON dystede mere end 30 deltagere fra 13 virksomheder og uddannelser i at "hacke" sig frem til nye løsninger på, hvordan vi hjælper børn og unge med kronisk forstoppelse. Se en film fra dagen (3:30 min) og læs mere nedenfor. Center for Telemedicin vil gerne takke alle, som bidrog til dagen og sende en særlig tak til Børn og Ungeklinikken på Regionshospitalet Viborg for at stille dagens udfordring og give god sparring på idéerne undervejs. Podiepladser på hackathon til prototyperne Tele-poop, Mr. Poop-a-lot og Pruttetypen Prototypen Tele-poop vandt vores miniHACKATHON. Tele-poop byder på kommunikation i børnehøjde. Det lille barn vælger en avatar, som guider det gennem dagens registreringer om afføringsmønster mm. Målet er at hjælpe barnet til at forstå, hvad der skal til for at undgå forstoppelse og uheld. Prototypen indeholder bl.a. tips og tricks om kost og motion leveret i små mundrette bidder af en lille bamse-avatar eller af fluen, der mangler et ”hjem” at bo i. Også virtual reality var tænkt ind i løsningen og en leg med points. Billeder af prototypen Tele‐poop Løsning til teenagere Mr. Poop-a-lot var en anden prototype med bud på en humoristisk løsning til teenagere med forstoppelse. En chatbot er dagligt i dialog med den unge og giver vejledning om kostog toiletvaner. Chatbotten sender opmuntrende emojis og viser let vej til nærmeste toilet. Med billedgenkendelse giver den feedback på den unges kost. På billedet til venstre roser Chatbotten kosten - og minder den unge om at gå på toilettet eller huske sin medicin. På billedet ovenfor ses fra venstre sygeplejerske Benjamin Overvad, afdelingssygeplejerske Dorthe Goul Pedersen, læge Iben Møller Jønsson og forskningssygeplejerske Marianne Eg. De glade vindere fra CadPeople og The Animation Workshop fra VIA University College. Se mere om de tre kreative prototyper, som kvalificerede sig til en podieplads i kapløbet om at vinde Region Midtjyllands første hackathon. Link til visuel opsamling Ny digitaliseringsstrategi godkendt Regionens nye digitaliseringsstrategi ’Digital transformation på borgerens og patientens præmisser’ blev godkendt af regionsrådet i Midtjylland i slutningen af marts. To af strategiens fokusområder handler om telemedicin: Sygdomsspecifikke digitale løsninger til patienterne Telemedicinske løsninger til ambulante patienter. Her kan du se digitaliseringsstrategien, og i næste nyhedsbrev går vi tættere på de to fokusområder.
Download PDF fil