Side 3

UDVIKLINGSPLAN FOR REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Denne udviklingsplan sætter rammerne for den videre udvikling på Regionshospitalet Sil- keborg inden for hospitalets akutte og plan- lagte aktivitet. Udviklingsplanen tager afsæt i regionens sundheds- og hospitalsplan og i nogle af de udfordringer og fokusområder, der adresseres dér. Udviklingsplanen står også på sundhedsaftalen mellem kommuner, region og almen praksis i Region Midtjylland og bærer de fælles tværsektorielle udfor- dringer, der er adresseret dér, ind i en lokal sammenhæng. Udvikling bidrager til kvalitet i patient- behandlingen og bidrager til at løse de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende år. På Regionshospitalet Silkeborg udspringer udviklingen særligt af de konkrete problemstillinger, som patienter og medarbejdere oplever på hospitalet eller i patientforløb på tværs af hospitalet, kom- munen og almen praksis. Regionshospitalet Silkeborg yder velfunge- rende hospitalsbehandling af høj kvalitet for borgerne i Silkeborg Kommune. Samtidig er Regionshospitalet Silkeborg en del af en stadig tættere sammenhængende Hospitals- enhed Midt, og Regionshospitalet Silke- borg er hjemsted for en betydelig, planlagt behandling på såvel det medicinske som det ortopædkirurgiske område – også for borgere fra andre dele af Region Midtjylland. Regionshospitalet Silkeborg er derfor en vigtig del af den midtjyske hospitalsstruktur nu og i fremtiden. Mange patientforløb går også på tværs af hospitaler og afdelinger. Derfor er både den nuværende og videre behandling og udvikling på Regionshospitalet Silkeborg en vigtig del af det samlede hospitalstilbud i Hospitalsen- 2 hed Midt og i hele regionens hospitalsvæsen. Og faglig udvikling sker i dialogen og sam- arbejdet mellem faglige miljøer – på tværs af hospitalsafdelinger, hospitalsmatrikler og sektorer. Derfor kan den videre udvikling på Regionshospitalet Silkeborg ikke adskilles fra den samlede udvikling i Hospitalsenhed Midt og i hele Region Midtjylland. Og derfor er hospitalerne hinandens forudsætninger, når de fælles udfordringer i det midtjyske sundhedsvæsen skal løses. Regionshospitalet Silkeborg er af regionsrå- det udpeget som udviklingshospital. At være udviklingshospital betyder, at der politisk er udpeget nogle særlige opgaver, som hospi- talet varetager og udvikler – på egne vegne, og på vegne af hele regionen. Det forpligter til at udvikle inden for de særlige opgaver og fokusområder. Det stiller krav til medarbej- dernes evne til at tænke nyt og innovativt. Og det forpligter til at invitere andre hospitaler, kommune og almen praksis til fælles udvik- ling i et ligeværdigt samarbejde. Alle regionens hospitaler har særlige opga- ver, som skal imødekomme forventningerne til sundhedsvæsenet. På Regionshospitalet Silkeborg har de særlige opgaver siden 2007 været at udvikle effektive patientforløb, at omlægge fra stationær til ambulant aktivitet (dvs. omlægning fra indlæggelse til sam- medags-behandling) og fra akut til planlagt aktivitet, samt at udvikle på metoder og be- handling af funktioner inden for sygdomme i bevægeapparatet. Regionshospitalet Silkeborg er kendetegnet ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem specialer, og ved en kultur for, og erfaring med, at bringe subspecialer sammen om patienten i smidige udrednings- og behand-

Side 4

UDVIKLINGSPLAN FOR REGIONSHOSPITALET SILKEBORG lingsforløb – fx sammedagsudredning og dagkirurgi, hvor patienten bliver udredt eller opereret og kan komme hjem samme dag. Udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg bygger videre på dette arbejde, kendetegn og erfaringer. Udviklingsplanen skal værne om den høje kvalitet i udredning og medicinsk og kirurgisk behandling, og den skal understøtte det fortsatte arbejde med at udvikle effektive patientforløb, omlægning af aktivitet og udvikling af funktioner inden for sygdomme i bevægeapparatet. Samtidig udpeges nogle særlige fokusområ- der i det videre udviklingsarbejde, som kan hente styrke og inspiration fra det arbejde, der allerede er i gang, og som kan trække på det eksisterende tætte samarbejde med almen praksis og Silkeborg Kommune. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i to hovedtemaer:  PRINCIPPER FOR UDVIKLING – OM MÅDEN AT ARBEJDE MED UDVIKLING PÅ  NÆRE OG SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB – OM FOKUS I UDVIKLINGSARBEJDET Udviklingsplanen sætter en retning for udviklingsaktiviteterne på Regionshospitalet Silkeborg de kommende 5-10 år. Inden for denne retning er der råderum til, at fokus- områderne konkretiseres og prioriteres i en tæt dialog med medarbejdere og ledere på Regionshospitalet Silkeborg og Hospitalsen- hed Midt i øvrigt - og parterne i de forskellige indsatser, herunder også inddragelse af pa- tienter/borgere. Det er i det daglige arbejde, at de fælles udfordringer identificeres og de fælles løsninger udvikles. Udviklingsplanen skal kunne forholde sig til fremtidens sundhedsvæsen, hvor vi bruger de teknologiske muligheder og udvikler løs- ninger, der gør det nemmere at være patient, borger og medarbejder. Det er samtidig et sundhedsvæsen, hvor det tværsektorielle samarbejde er helt centralt, så patienter i højere grad kan varetages i primærsektor og hvor vi støtte borgerne i at tage mest muligt ansvar for eget forløb samtidig med, at vi udvikler tilbud, der tilgodeser de borgere, der har behov for ekstra støtte fra sundheds- væsenet. Og ikke mindst er der behov for at stille skarpt på løsninger, der reducerer forbrug og medicinudgifter, hvor vi nedsæt- ter de akutte indlæggelser, og hvor vi skal håndtere den stigende mangel på arbejds- kraft, som blandt andet lige nu særligt ses på sygeplejeområdet. Sundhedsvæsenet og samfundets/bor- gernes behov ændrer sig løbende, og i et 5-10-årsperspektiv er det vigtigt, at der lø- bende vurderes på fremtidige landvindinger samt udfordringer og forventninger til sund- hedsvæsenet, som kan ændre sig hastigt. ØKONOMI Med Region Midtjyllands budget 2022 har re- gionsrådet afsat midler til konkrete indsatser i udviklingsplanen, se fordelingen under de to temaer nedenfor. Regionsrådet har endvi- dere med budget 2022 aftalt, at der afsæt- tes 1 mio. kr. til yderligere at styrke arbejdet med at implementere udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg. Disse midler fremgår ikke nedenfor, men vil blive priorite- 3

    ...