Side 2

FAMILIEBEHANDLING - ET TILBUD TIL KOMMUNERNE OG FAMILIERNE Familieteamet på MultifunC i Viby J. tilbyder følgende: Kort og intensivt familietræning og behandling til • familier, der har hjemmeboende unge med svære adfærdsproblemer • familier, hvor der arbejdes på hjemtagelse af den unge fra en døgninstitution/opholdssted • familier med anbragte unge med behov for familiebehandling for at undgå sammenbrud i anbringelsen • familier med anbragte unge for at kvalificere samværet mellem familien og den unge Vi har stor erfaring med at håndtere og hjælpe familier, hvor den unge har aggressiv adfærd, skoleproblemer, misbrug eller begår kriminalitet, og hvor forældre er udfordret på at sætte grænser, stille krav og udøve en hensigtsmæssig forældrestil. I stedet for at anbringe unge, som kan være en bekostelig affære, både menneskeligt og økonomisk, kan vi arbejde med familierne i deres egne rammer og hjælpe dem med at ændre forældrestillen således, at den unge kan rummes i hjemmet. Familieteamet undersøger, træner og støtter familierne i at mestre forældrerollen samt opbygge en bæredygtig relation til deres børn/unge. Forældrene kan kontakte Familieteamet døgnet rundt 24/7, hvilket kan være en nødvendig støtte, hvis den unge er hjemmeboende. For familier med anbragte unge er formålet med familiebehandlingen, at den unge hjemtages. Eller at den unge indskrives i en mindre indgribende foranstaltning. Sammenbrud i behandlingen kan være en bekostelig affære. Derfor arbejder vi også på at undgå sammenbrud i anbringelsen, og har stort fokus på samarbejde med alle involverede parter. 2

Side 3

MÅLGRUPPE Familier med anbragte eller hjemmeboende unge i alderen 10-18 år med svære adfærdsproblemer, så som kriminalitet, misbrug, aggressiv adfærd, skoleproblemer eller lign. METODER Vores arbejde er systematisk og bygget op om trin. Vores strukturerede behandlingsplan indeholder overordnede rammer, som er inspireret af forsknings- og evidensbaserede metoder. Dog er al behandling og træning individuel, og tager udgangspunkt i den enkelte familie. FAMILIETEAMET er en del af MultifunC Midtjylland, der er en delvis lukket døgninstitution og har til huse i Viby J. Vi arbejder både hjemme hos familierne og på MultifunC. MultifunC har to lejligheder, som er beregnet til træning med familierne samt overnatninger. FAGLIGHED • Familieteamet stræber efter en høj faglighed og behandling af højeste kvalitet. • Vores vigtigste opgave er at hjælpe og støtte familierne, så den unge udvikles i positiv retning. • Familieterapeuterne har alle en relevant uddannelse, og derudover har vi stor fokus på efteruddannelse. Der ydes sagssupervision af ekstern supervisor. Der kan i forbindelse med et forløb også tilkøbes følgende behandlinger til den unge, hvis han/hun er hjemmeboende: • Motiverende interviews • Misbrugsbehandling • Deltagelse i vredeshåndteringsprogram (ART) Vi deltager gerne i et gratis og uforpligtende møde. 3

    ...