Forord Forord Region Midtjylland er med ca. 27.500 fultidsstillinger en af regionens største arbejdspladser. Godt tre arbejdspladser ud af fire er på de somatiske hospitaler og knap hver femte er indenfor psykiatri og socialområdet. Personaleredegørelsen viser en række personalestatistikker om de mange ansatte på regionens arbejdspladser. Redegørelsen er først og fremmest et opslagsværk. Målgruppen er politikere, ledere og medarbejdere i MEDsystemet og andre med interesse for personalesituationen i Region Midtjylland. Personaleredegørelsen for 2017 indeholder statistik om: Antal, køn og alder, personaleomsætning, personaleforbrug, fuldtids/deltidsbeskæftigede, lønudvikling, sygefravær, arbejdsskader, etnisk ligestilling og ligestilling mellem køn, det sociale kapitel, seniorordninger og vakanceopgørelse. Redegørelsen indeholder i år to nye afsnit. Et om fordelingen af de regionale arbejdspladser og hvor de ansatte i Region Midtjylland bor – fordelt på kommuner. Det andet nye afsnit viser udviklingen i antallet af speciallæger i perioden 2011-2018. Det er ambitionen, at statistikkerne i personaleredegørelsen i fremtiden skal kunne ses via BIsystemet - med mulighed for at se opdaterede tal og følge udviklingen på afdelings-, hospitals og regionsniveau. På nuværende tidspunkt findes der eksempelvis BI-rapporter med fravær, køn, alder, heltid/deltid, antal speciallæger, personaleforbrug, personaleflow samt et ”mangfoldighedsbarometer”. Personaleredegørelsen udgives udelukkende elektronisk og findes på Region Midtjyllands hjemmeside. Adressen er: www.hr.rm.dk Med venlig hilsen Jacob Stengaard Madsen Regionsdirektør PERSONALEREDEGØRELSE 2017|3
Download PDF fil