Personalestatistikker 2015 Personalestatistikker 2015 Personaleredegørelsen 2015 præsenterer en række statistikker om personalet i Region Midtjylland. De fleste af statistikkerne er tilpassede versioner af det statistiske materiale, som Koncern HR udarbejder enten årligt eller kvartalsvist. Derudover er der en række statistikker, der er lavet specifikt til denne redegørelse. Personaleredegørelsen indeholder statistikker om: • Antal, køn og alder • Personaleomsætning • Udvikling i personaleforbrug • Udvikling i andelen af fuldtids-/deltidsbeskæftigede • Lønudvikling • Sygefravær • Arbejdsskader • Etnisk ligestilling • Ligestilling mellem køn • Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår • Seniorordninger I modsætning til tidligere personaleredegørelser, er der i denne version ikke et afsnit om vakanceopgørelser, da der ikke er foretaget opgørelser heraf i 2015. I personalestatistikkerne benyttes en række forskellige metoder/definitioner til opgørelse af personalet. Dette skyldes, at de mangeartede statistikker nødvendiggør forskellige opgørelsesmetoder med hensyn til opgørelsestidspunkt og beregningsteknik. De fleste statistikker bygger på tal for november 2015, mens der f.eks. vedr. sygefravær ses på tal for hele året. En række statistikker opgøres i antal ansatte personer (opgjort på cpr-numre), mens andre statistikker omregnes til fuldtidsstillinger. Statistikker om etnisk ligestilling bygger på data fra Danmarks Statistik og viser alle ansatte, som er aktive i lønsystemet i marts 2016. De benyttede definitioner og afgrænsninger er beskrevet sidst i hvert hovedafsnit. 6|PERSONALEREDEGØRELSE 2014
Download PDF fil