Side 4
Figur 3: Supragastric belching Findes der ved udredningen på Mave- og Tarmkirurgisk Ambulatorium ingen anden medicinsk lidelse og lægen vurderer, at patienten vil profitere af intervention ved logopæd og fysioterapeut henvises patienten til Institut for Kommunikation og Handicap. Intervention ved logopæd og fysioterapeut Interventionen fra logopæd og fysioterapeut tager udgangspunkt i hypotesen om, at aerofagi og symptomer med gastric og supragastisk belching, kvalme og synkebesvær er adfærdsproblematikker, der kan afhjælpes ved en kombination af adfærdsterapi, taletræning ved logopæd og manuel behandling ved fysioterapeut. Ved henvisning til Institut for Kommunikation og Handicap gennemgår patienterne en individuel undersøgelse hos henholdsvis logopæd og fysioterapeut. Derudover får patienten en tværfaglig samtale med logopæd og fysioterapeut, hvor incitament for behandling og undervisning afklares. Hvis patienterne er i målgruppen for behandling tilbydes de individuel behandling. Behandlingen består af en kombination af adfærdsterapi, taletræning ved logopæd og manuel behandling ved fysioterapeut. Adfærdsterapi har fokus på bevidstgørelse omkring uvaner vedrørende synkning og vejrtrækning i hvile og tale samt årsagen til ufrivillig slugen luft, aerofagi. Med udgangspunkt i motorisk læring guides patienten til at ændre uhensigtsmæssige mønstre. Taletræning hos logopæden har fokus på det fri abdominale åndedræt og den udadgående luftstrøm under tale, da årsagen til gastrisk og supragastrisk belching ofte findes i en dysfunktion i diafragma (Kessing et al, 2014, Hemmink et al, 2010, Bredenoord, 2013). Taletræningen vil desuden have fokus på undervisning i øget artikulation, afspænding af tunge- og kæbemuskler samt graden af mundåbning. Den fysioterapeutiske behandling og vejledning indeholder basal kropsbevidstheds-træning i forhold til kropsholdning og det fri abdominale åndedræt med brug af diafragma samt manuel behandling af stramme fasciae og muskler, der er involveret i åndedræt, tale og synkning. Der er desuden fokus på manuelt at 4
Side 5
mobilisere relaterede muskler i thorax, nakke, hals, mundbund, kæber og omkring os hyoideum og larynx. Dette for at afhjælpe de uhensigtsmæssige spændingsmønstre, der bidrager til henholdsvis nedsat motilitet i forbindelse med synkning, aerofagi og belching. Fælles for den logopædiske og fysioterapeutiske tilgang er sammenhæng mellem stress, krop, åndedræt og uhensigtsmæssige spændingsmønstre i diafragma og hals. Timeforbrug og økonomiske udgifter I forsøgsordningen har Institut for Kommunikation og Handicap i gennemsnit brugt i alt 12 ATA timer på tværfaglig udredning og efterfølgende individuel behandling og undervisning pr. patient. Timeforbruget er i tråd med et studie (Ibid.). fra Department of Gastoenterology and Hepatology, Academic Medical Centre Amsterdam. Ud fra beregning på 12 timer til 10 patienter årligt vil det Betyde en årlig udgift på 65.230,80 kr. Resultater fra forsøgsordningen Institut for Kommunikation og Handicap har pr. 1. august 2016 fået henvist 20 patienter fra Mave- og Tarmkirurgisk Ambulatorium, AUH. Heraf har 19 været i et tværfagligt forløb ved logopæd og fysioterapeut. Alle forløb er evalueret med Patient Specific Functional Scale. https://fysio.dk/fafo/maleredskaber/patientspecifik-funktionel-skala/ Forsøgsordningen viser, at den tværfaglige tilgang ved logopæd og fysioterapeut har haft en effekt på den funktionelle problematik med aerofagi, bøvsetrang, kvalme og synkebesvær. Sekundært har det vist sig, at patienterne også har haft en dysfunktionel stemme, men dette har ikke været et problem i forhold til den mere invaliderende problematik med gastrisk og supragastric belching eller kvalme og synkebesvær. Efter endt behandling oplever patienterne: • En bedring af symptomerne med 50-75%, hos fire patienter er de helt afhjulpet • En større forståelse for sammenhæng mellem problematik og adfærd • At have lært at kontrollere den uhensigtsmæssige adfærd, der medfører aerofagi • At mindskede spændinger i de hyoide muskler og bagtungen fører til bedre synkeevne • At normaliseret aktivitet i diafragma mindsker kvalme Nedenfor beskrives to af de patienter, der har gennemgået et tværfagligt forløb ved logopæd og fysioterapeut på Institut for Kommunikation og Handicap. Case: Kvinde, 20 år Kvinde på 20 år, der i gymnasietiden får tiltagende problemer med kvalme, hovedpine og oppustet mave. Generne kulminerer i den afsluttende eksamensperiode og her opstår en kraftigt bøvsetrang. Hun føler sig begrænset i sociale sammenhæng og trækker sig fra venner og fritidsaktiviteter. Hendes egne forventninger til kvalme, ubehag og bøvsetrang, medfører at hun isolerer sig i hjemmet og kan ikke bryde den onde cirkel. Problemerne tiltager ved fysisk aktivitet, hvilket medfører, at hun trækker sig fra sport og ridning, som tidligere har været en stor del af hendes liv. Egen læge og psykolog vurderer, at hun ikke er deprimeret eller har anden primær psykologisk problematik. Fra Mave- Tarmkirurgisk Ambulatorium L, AUH bliver der konstateret aerofagi og funktionelle uhensigtsmæssige kropslige spændingsmønster. 5
