Side 2
Et andet fælles træk, er at samtlige patienter kan beskrive situationer i deres liv, der har medvirket til en grad af psykisk stress. De fortæller, at det ikke føles naturligt for dem at trække vejret med diafragma, slippe den konstante spænding i de abdominale muskler og lade luften komme ud gennem munden ved tale og gennem næsen i hvile. Samtidigt har patienterne en vane med at presse tungen op i ganen og dermed lukke for det naturlige luftflow. Det giver et sammenhæng med den lægelige udredning, der objektivt har kunnet måle aerofagi (Ibid). Negative sociale og psykiske konsekvenser Alle patienter oplever, at deres komplekse funktionelle problematik har negative sociale og psykiske konsekvenser i deres hverdag. De isolerer sig og trækker sig fra sociale sammenhænge både i privatlivet, i forbindelse med uddannelse og på arbejdspladsen, fordi de synes det er pinligt, at de bøvser eller ikke kan synke, hvilket gør et måltid sammen med andre problematisk og generende. De oplever mangel på forståelse fra omverdenen, der ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan holde op med at bøvse. Patienterne bliver stressede, fordi de hele tiden skal passe på, ikke at komme til at bøvse. Flere patienter er psykisk sårbare og har symptomer på stress og angst og flere har haft et forløb hos en psykolog. Medicinsk udredning på Mave- og Tarmkirurgisk Ambulatorium, AUH Patienterne henvises til mave- og Tarmkirurgisk Ambulatorium med symptomer på øvre dyspepsi med øget bøvsetendens og evt. symptomer på gastroesophageal refluks (GERD)3 Målet med udredningen er at afklare baggrunden for den øgede bøvsetendens. Hvordan og hvornår indtages den luft som bøvses op? Er bøvsetendensen en del af symptomerne ved GERD? Ved GERD præsenterer 40 – 49% af patienterne øget bøvsetendens. De henviste patienter indkaldes til en forundersøgelse i Mave- Tarmkirurgisk ambulatorium, hvor der spørges til symptomets omfang, tidligere behandlinger og operationer (især på øvre mavetarmkanal) og om der er andre symptomer. Herunder undersøges om anden medicinsk lidelse kan være årsag til symptomet. Patienterne undersøges med gastroskopi (kikkertundersøgelse), videoradiologi (røntgen), manometri (trykmåling) af spiserøret for at udelukke betydende strukturelle eller funktionelle årsager til bøvsetendensen, fx stenoser (forsnævringer) og cardia akalasi. Derefter foretages 24-timers pH og impedansregistrering i spiserøret. 24-timers pH og impedansregistrering i spiserøret foretages ved hjælp af en tynd sonde som er ført gennem næsen til spiserør og mavesæk. Ved pH målingen kan man påvise om der løber for meget mavesyre op i spiserøret. Ved impedans kan man ved hjælp af Ohms lov (U = R x I) skelne mellem passage af luft og væske gennem spiserøret og vurdere i hvilken retning det passerer. Med hensyn til luft kan man således påvise aerofagi (Fig. 1) og skelne mellem gastric belching (Fig. 2) og supragastric belching (Fig. 3). I undersøgelsesdøgnet markerer patienten hvornår der er symptomer og efterfølgende kan man vurdere om symptomerne er relateret til sur refluks, aerofagi, gastric belching eller supragastric belching. 3 Øget mængde syreopløb i spiserøret. 2
Side 3
Figur 1: Aerofagi Figur 2: Gastric belching 3
