Side 2
Hvad er ILO? ILO er en diagnose, som giver pludselige anfald med åndedrætsbesvær. Det er forskelligt, hvor ofte anfaldene kommer og hvor voldsomt de føles. Men du vil typisk opleve; • Åndedrætsbesvær med tilsnævring i struben i ganske kort tid • Varierende fornemmelse af lukke i halsen • En pibende lyd på vejrtrækning, som kan forveksles med astma • Ofte vil problemerne blive værre ved øget fysisk aktivitet. Det kan også være, at du bruger din stemme, så det giver spændinger i strubemuskulaturen. Det kan i nogle tilfælde have indvirkning på ILO. Det er derfor en god idé at lægge mærke til, om du holder vejret uden grund, bliver træt og øm i stemmen, føles hæs eller hoster meget. Så kan det være nødvendigt at arbejde med stemmen. Sådan kan vi hjælpe dig På IKH har vi et tværfagligt tilbud til dig med ILO. Her får du håndgribelige teknikker til at håndtere vejrtrækningen så optimalt som muligt, så dine begrænsninger i dagligdagen bliver mindre. I undervisningen arbejder vi bl.a. med åndedrættet, strubens funktion, kropsholdning og uhensigtsmæssige spændinger. Vi kan også hjælpe dig til at undgå en uhensigtsmæssig brug og belastning af stemmen. Du kommer til at møde logopæd, fysioterapeut og evt. psykolog. Vil du vide mere om ILO? Du kan læse mere om ILO og vores tilbud til dig på www.sku.rm.dk. Institut for Kommunikation og Handicap MarselisborgCentret Tale & Kommunikation P.P. Ørums Gade 9-11, Indgang - bygning 6 8000 Aarhus C +45 78 47 93 00 www.IKH.rm.dk

