Lydfølsomhed - nedsat tolerance Undervisning og rådgivning/vejledning om lydfølsomhed Det kan dels handle om nedsat tolerance overfor alle lyde generelt - og dels om lav tolerancetærskel i forhold til specifikke lyde, såsom børnestemmer, råb/skrig, knive på tallerkener, trafiklyde o.a. Lydfølsomhed kan være en del af det at have tinnitus, men behøver ikke være det. Lydfølsomhed skyldes forandring i hjernens bearbejdning af lyd. Høreafdelingen på IKH tilbyder et undervisningsforløb for folk med lydfølsomhed. Undervisningsforløbet er et individuelt tilbud. I forløbet tages der udgangspunkt i den enkeltes situation, og undervisningen har som formål at give redskaber til bedre håndtering af egen situation, således at lydfølsomheden kan minimeres. I forløbet gives dels viden om lydfølsomhed og dels individuel rådgivning og vejledning i forhold til at takle de situationer i hverdagen, hvor lydfølsomheden giver problemer. IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Download PDF fil