Specialiserede løsninger til den enkelte borger Institut for Kommunikation og Handicap er et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud til mennesker med kommunikative vanskeligheder, psykisk sårbarhed og fysiske funktionsnedsættelser. Vi er specialister, der arbejder på tværs af fagligheder med udgangspunkt i det hele menneske for at give børn, unge og voksne i vores målgrupper de bedste forudsætninger for at deltage aktivt i familien og i samfundet. Vi har aktiviteter inden for det specialiserede sociale område og sundhedsområdet. Vi samarbejder tæt med kommuner, de somatiske sygehuse samt psykiatrien. Vores ydelser retter sig mod social-, specialundervisnings- og sundhedslovgivningen. IKH er desuden VISO leverandør af udredning og vejledning i sager, der involverer mennesker med medfødt hjerneskade og kommunikationsvanskeligheder. Vi tilbyder en række af færdigt sammensatte ydelser med en given faglig sammensætning. Herudover sammensætter vi ydelser, der tilgodeser specifikke og individuelle behov i samarbejde med den enkelte kommune. Vi arbejder med komplekse specialiserede problemstillinger, der kan kræve et tværfagligt team af specialister, som ser helheden omkring borgeren og dennes netværk. Vores medarbejdere består af logopæder, audiologopæder, speciallærere, ergo- og fysioterapeuter, psykologer, musikterapeuter, specialpædagogiske konsulenter, specialtandlæger og sundhedsplejersker. Vi kan derfor sammensætte det helt rette tværfaglige team til den enkelte problemstilling. Vi har hovedadresse på MarselisborgCentret i Aarhus og har desuden lokaler rundt i regionen ligesom vi løser opgaver i hele landet. IKHs ydelser er beskrevet i to kataloger - ét til børn og ét til voksne. Du kan altid finde de nyeste kataloger på vores hjemmeside www.ikh.rm.dk SÅDAN KAN DU HENVISE EN BORGER På vores hjemmeside kan du hente vores visitationsskemaer og læse mere om, hvordan du henviser en borger til en ydelse: http://www.sku.rm.dk/ydelser-og-takster/ydelseskataloger/ Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvilke ydelser som kunne være relevante for den borger, som du gerne vil have hjælp til. KONTAKT Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 9-11, indgang - bygning 6, 8000 Aarhus Sikker mail: IKH@ps.rm.dk, Fax 78 47 93 60 Du kan ringe til os på 78 47 93 00 alle hverdage mellem 8.30 og 12.30. Der tages forbehold for taste og trykfejl. 3
Download PDF fil