Forord En ud af tre danskere har ikke taget stilling - de fleste, fordi de er i tvivl ”Tag stilling til organdonation!” Sådan lyder Mere end en halv million danskere opfordringen ofte til danskerne. Men hvordan virker den opfordring, hvis man er så meget i tvivl, at man er i tvivl om ikke ved, hvad man vil? organdonation Hver tredje dansker har endnu ikke taget aktivt stilling til organdonation, de fleste på grund af tvivl (1,8). I denne nye undersøgelse afdækker vi, hvorfor og hvordan over 500.000 danskere er i tvivl. Målet er, at vi med indsigter fra under- søgelsen i højere grad kan imødekomme behovet hos de tvivlende danskere, sådan at også denne gruppe får mulighed for at blive afklarede omkring organdonation. Tvivlen handler om følelser Undersøgelsen viser, at tvivlen i høj grad handler om følelser og den peger på, hvilke følelser og barrierer vi skal tale ind til, når vi kommunikerer til gruppen af danskere, som er i tvivl. Nogle følelser knytter sig til kroppen: Hvad sker der med kroppen, når jeg dør? Og mister jeg kontrol over min krop ved at tage stilling til organdonation? Andre synes, at døden i det hele taget er ubehagelig at forholde sig til, og vil egentlig gerne undgå emnet. Nogle har mistillid til sundhedssystemet, farvet af fremstillinger, misforståelser og diskurser i medierne suppleret med personlige oplevelser i helt andre sammenhænge. For tvivlerne synes tilmeldingsproceduren også mere besværlig, og tvivlerne oplever i mindre grad end andre, at deres omgangskreds har forholdt sig til organdonation: De oplever det ikke som en social norm. Tvivlerne er forskellige - og har brug for forskellige indsatser Hvor nogle tvivlere vægter selvstændighed og oplever det, at tage stilling til organdonation, som et kontroltab, er det følelsesmæssige eller religiøse overvejelser, som fylder hos andre. Nogle har brug for konkrete fakta - andre for spirituelle samtaler for at kunne forholde sig til emnet. Nogle har brug for indsigt i de kliniske procedurer, mens andre slet ikke ønsker at forholde sig så konkret til emnet. Samtidig kendetegner den tvivl, som tvivlerne har, ikke et bestemt køn, en bestemt alder eller bopæl. Tilbage står, at enkle, massemedierede budskaber, som ”tag stilling”, ikke besvarer de eksistentielle og følelsesmæssige overvejelser, som præger gruppen af tvivlere. Når vi oplyser om organdonation, skal vi derfor tænke i indsatser, som giver rum og plads til dialog og samtale: Der skal sættes ord på tvivlen, og tvivlerne skal i højere grad opleve, at andre omkring dem også forholder sig til organdonation.
Del
Print
Download PDF fil
