Nyhedsbrev organdonation.dk K A M PAG N E Kampagnen "Vi må tale sammen. Det er et spørgsmål om liv og død." satte fokus på organdonation I sidste nyhedsbrev i november 2020 fortalte vi om den dengang netop lancerede kampagne, som skulle få flere danskere til at tage snakken om organdonation. Kampagnen nåede ud til flere end 2,8 millioner danskere alene på Facebook. Måske du var en af dem. Dansk Center for Organdonation har spillet på flere strenge i kampagnen, som løb af stablen på de sociale medier og vores hjemmeside før nytår. Der var blandt andet: • video • deciderede reklamer • såkaldte samtalestartere i form af eksempelvis en holdningstest, Tip en 13 og et dilemma-s pil Alle tiltag skulle hjælpe samtalen om organdonation på vej. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at samtalen kan være med til at rydde tvivl om organdonation af vejen. Den digitale kampagne på de sociale medier har spillet sammen med vores hjemmeside, og der er blevet klikket flittigt på til hjemmesiden. Der er eksempelvis klikket på "Test din holdning" quizzen – en enkel quiz, hvor deltageren har mulighed for at se nærmere på sin egen holdning til organdonation og samtidig læse mere om andre danskeres holdninger. Fakta Kampagnens formål var at sætte fokus på og få folk til at tage snakken om organdonation for at afklare tvivl og tage stilling Kampagnen kørte på Facebook, Instagram, Snapchat, Youtube, Spotify, nogle nyhedssider og vores hjemmeside fra den 23. november til den 20. december 2020 Opslagene på de sociale medier er blevet vist i alt 16 millioner gange, og der er klikket og swipet på opslagene mere end 73.000 gange Lige mange kvinder og mænd har responderet på opslagene på de sociale medier Videoer med fire personer, der fortæller om deres oplevelse med at tale om organdona- tion, er blevet vist næsten 40.000 gange. Se videoerne her: https://organdonor.dk/ start-samtalen/sadan-gik-samtalen/ Kampagnen har især nået de unge på Snapchat. For at tale til den unge målgruppe,var to af filmdeltagerne, Laura og Astrid unge gymnasieelever. Den ældre målgruppe adresserer vi blandt andet med Jens og Mia, der fortæller om deres oplevelser med at få talt om organdonation. Resultat Vi har ikke en konkret opgørelse over, hvormange mennesker, der er blevet inspi- reret af kampagnen til at tage samtalen om organdonation. Den har dog vist os, at der er stor interesse for emnet både i den lidt ældre og den yngre del af befolkningen. Se mere om kampagnens forskellige dele: https://organdonor.dk/start-samtalen/ Prøv "Test din holdning" quizzen: https://organ- donor.dk/start-samtalen/test-din-holdning/ 4
Download PDF fil