NY KAMPAGNE I NOVEMBER OG DECEMBER Samtale kan afklare tvivl Nyhedsbrev organdonation.dk Dansk Center for Organdonation gennemfører fra november og indtil 18. december en digital kampagne med fokus på, at vi skal tale om organdonation. Digital kampagne Med videoeannoncer på bl.a. facebook, snapchat og instagram, og annoncer på digitale nyhedssider, møder danskerne over de næste fire uger budskaber om organdonation og vigtigheden i at tale sammen. Kampagnens hovedbudskab Hovedbudskabet er, at vi skal tale sammen om organdonation. Når vi taler sammen, undgår vi at efterlade vores pårørende i tvivl, ligesom samtalen også kan være med til at afklare ens egen tvivl. Kampagnen er opstart til kommende information om DCD Kampagnen her i 2020 er første del af en indsats, der skal gøre det nemt og tilgængeligt for danskerne, at forholde sig til organdonation samt vide, hvor de kan hente mere viden, hvis de ønsker det. Derfor leder kampagnen ind til hjemmesiden www.organdonor.dk. Når Sundhedsstyrelsen sender de nationale anbefalinger til donation efter cirkulatorisk død i offentlig høring, igangsætter Dansk Center for Organdonation næste del af informationsindsatsen. Kampagnens målgruppe Kampagnen skal ramme den brede befolkning samt de unge mellem 15-17 år, som siden 2019 har haft mulighed for at registrere sig i Organdonorregistret Her vil vi have fokus på at vise danskerne ind på www.organdonor.dk, hvor de kan hente information om DCD, så det bliver gennemsigtigt og tilgængeligt for danskerne at gå til, hvis de ønsker det. Læs mere om DCD på side 4. Del vores julehjerte, dilemmaspil og quiz med dine kolleger Fra denne uge (uge 48) finder du sjove, nemme ”samtalestartere” på: www.organdonor.dk/startsamtalen Hold øje med siden – der kommer mere indhold på i løbet af de kommende uger. Du kan også følge kampagnen på facebook.com/organdonordk og på Instagram. Tal for de første tre kvartaler af 2020 104 afdøde organdonorer* 55 patienter har modtaget en nyre fra en levende donor. 3 forældre har doneret en del af sin lever til sit barn. 273 patienter er i alt blevet transplanteret 1.176.382 danskere står i Organdonorregistret (pr. 1. november) *Scandiatransplant definerer en donor som: En donor, hvor donoroperation er påbegyndt eller mindst ét organ er udtaget til transplantation. Kilder: Data er fra Scandiatransplant og Sundhedsdatastyrelsen pr. 1. oktober 2020. 2
Download PDF fil