Psykolog: Hvordan hjælper vi bedst børn i sorg? Mette Bak Gundersen er psykolog med speciale i traumer og sorg og har stor erfaring med, hvordan vi støtter mennesker i kriser. Læs hendes gode råd til, hvad du som sundhedsprofessionel kan gøre, når der er børn blandt de pårørende. Gundersen anbefaler: “Prøv at finde frem til den i familien, som har overskuddet til at være der for barnet. En sådan voksen er nemlig den største beskyttende faktor for barnet til at kunne håndtere situationen”. Tidlig sorgstøtte er vigtig Pårørende, som står i et organdonationsforløb, oplever ofte tabet som fuldstændig uventet. Forskning viser, at tidlig sorgstøtte gør en forskel. “Starter man med at yde sorgstøtte allerede inden dødsfaldet, viser forskning, at det kan have en beskyttende effekt på længere sigt. Tidlig sorgstøtte på hospitalerne gør for mange en kæmpe forskel, som vi psykologer kan bygge videre på i efterforløbet,” forklarer Mette Bak Gundersen. Børn reagerer på mor og far Når det gælder børn, afhænger deres reaktion på krise og sorg i høj grad af de nærmeste voksne. Mette Bak Overvej mængden af information og giv pauser Ny forskning tyder på, at børn kan få for meget information og ikke nødvendigvis bør involes i alt, når nogen dør. “Mærk efter, hvor barnet er” anbefaler Mette Bak Gundersen og fortsætter: “Benægter eller undgår barnet det, som er sket, er det faktisk bare en måde at berolige sig selv og bearbejde den voldsomme hændelse på. Det er helt okay og hensigtsmæssigt ikke at være i de der stærke følelser hele tiden. Tilbyd fx barnet noget at aflede opmærksomheden med. Det kan være en mobil eller noget legetøj. Det giver barnet en pause - og pauser er vigtige for, at vi kan være i og forsøge at forstå, hvad der er sket eller er ved at ske, fx tab af forælder”. Projekt på intensiv: Særlig indsats overfor børn Intensivafdelingerne på Aarhus Universitetshospital har sammen med Trygfonden iværksat et projekt om støtte til børn og unge, der oplever krise og sorg, når en nær pårørende er indlagt. “Børns behov for støtte afhænger i høj grad af deres alder. Helt basalt har alle børn dog brug for information, struktur og omsorg,” fortæller intensivsygeplejerske Fie Jappe og afdelingslæge Christine Hvas, som står bag projektet. “Fantasien kan være langt mere voldsom end virkeligheden - det gælder især for børn i alderen fem til ni år. Et ord som “slanger” kan nemt blive misforstået, så her er det vigtigt at være konkret og forklare barnet, at slangerne ikke er farlige,” fortæller Christine Hvas. “Når det gælder unge mennesker over 14 år, er der noget andet på spil. Det er vigtigt, at de ikke føler sig oversete eller mangler information. Her er det fx godt, at man får hilst på alle, når man kommer ind på stuen, så den unge føler sig set og imødekommet,” siger Fie Jappe. Se flere gode råd På organdonation.dk under Årsmøde 2020 finder du bl.a.: 4 En præsentation af projektet fra Dansk Center for Organdonations Årsmøde, som giver en kort opsummering af projektet og gode råd til, hvordan man hjælper børn alt efter alderstrin. 4 En pjece til forældre og andre voksne om det at have børn som pårørende på intensiv. 4 En instruks om hvad man skal være opmærksom på ved børn og unge i sorg. WWW.ORGANDONATION.DK 29 17 05 66 skejby.dco@rm.dk SIDE 3
Download PDF fil