Covid-19: Danmark transplanterer, som det eneste skandinaviske land, på et helt normalt niveau Antallet af transplanterede i Danmark er uændret på trods af corona-situationen på landets hospitaler. Anderledes ser det ud i de andre skandinaviske lande, hvor antallet af afdøde donorer er faldet med 25-30 %. Organer fra corona-patienter kan ikke transplanteres Der transplanteres ikke organer fra afdøde patienter med coronavirus på grund af smittefare. Det er en europæisk retningslinje, som landets hospitaler følger. “Vi transplanterer organer fra patienter, der tidligere har haft Covid-19, hvis patienten opfylder kravene om, at det er fjorten dage siden, at de sidst oplevede symptomer, og en negativ podning,” fortæller Allan Rasmussen. Allan Rasmussen, transplantationskirurg Foto: Büro Jantzen Vi transplanterer organer fra afdøde, som vi plejer “Vi transplanterer de organer, vi får tilbudt. Vi har i Dan mark ikke haft lukket ned for at transplantere fra afdøde på noget tidspunkt,” fortæller Allan Rasmussen, der er transplantationskirurg på Rigshospitalet. Han fortsætter: “Organer fra patienter, der muligvis har været eksponeret for corona-patienter, eksempelvis, hvis de har delt intensivstue, kan godt transplanteres. Disse patienter behandles ikke særligt, da der ikke er patient til patient kontakt. Denne patientgruppe skal selvfølgelig have en negativ podning ligesom alle andre organdonorer i denne tid, før organerne kan transplanteres”. Tendensen for øjeblikket er, at Danmark klarer sig bedst igennem corona-pandemien sammenlignet med de andre skandinaviske lande: “Det er små tal, men antallet af afdøde donorer i Danmark er uændret i perioden 1. marts til nu sammenlignet med 2019. Danmark holder altså et uændret niveau, mens de andre lande falder,” siger Kaj Anker Jørgensen, lægefaglig direktør i Scandiatransplant. Sverige er det land, som er hårdest ramt. Under coronapandemien er 14 transplanterede patienter døde i Skandinavien efter at være testet positive for coronavirus, og 12 af dem var fra Sverige, viser tal fra Scandiatransplant. To levertransplantationer fra levende donorer i 2020 Rigshospitalet har to gange i år transplanteret en del af en lever fra en forældre til et barn - den ene midt under corona-situationen. Det er 16 år siden, at vi sidst har tilbudt levende leverdonation i Danmark. Klik og læs mere Sundhedsstyrelsens anbefalinger om DCD er udsat på grund af corona-situationen Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en rapport med nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) i Danmark. Den planlagte høring er udsat, og Sundhedsstyrelsen vil senere orientere om den videre proces. Hold dig opdateret på: organdonation.dk/viden/dcd WWW.ORGANDONATION.DK 29 17 05 66 skejby.dco@rm.dk SIDE 3
Download PDF fil