Organdonationsdag 2018: Ung møder ung 60 events fordelt over hele landet satte lørdag den 13. oktober fokus på #tagsnakken til hele Danmarks Organdonationsdag. Et af dem havde særligt fokus på de unge - og det var en succes. Har du taget snakken? Se videoen hvor en gruppe unge tog snakken til Organdonationsdagen på Sct. Knuds Gymnasium. De unge stod i kø for at tale med sygeplejerskerne fra neurointensivafdelingen på Odense Universitetshospital, som havde stillet en flot stand op i forhallen på Sct. Knuds Gymnasium. Her blev 500 donorfoldere uddelt og mange spørgsmål fra ivrige unge blev besvaret. Jeres indsats gør en forskel 19 hospitaler afholdt events i år, og den samlede indsats har givet masser af synlighed: Antallet af besøgende på hjemmesiden organdonor.dk blev fordoblet, og som sidegevinst registrede 13.176 danskere sig i Donorregistret - det er dobbelt så mange som på en normal måned. Læs evalueringen www.organdonor.dk/organdonationdag Stor opmærksomhed omkring pårørendedagen 54 personer deltog i år i den årlige pårørendedag, hvor vi anerkendte donorerne og deres familier. Det er det højeste antal deltagere, siden dagen blev afholdt første gang i 2016. Dagen i år blev holdt i de smukke omgivelser under regnbuen på kunstmuseet Aros med udsigt over hjertet af Aarhus. Eftermiddagen var spundet sammen af korte oplæg og musikindslag. På bordene var der tændt levende lys. Ét for hver af de afdøde tændt til ære for dem. Da dagen var ovre, fik hver familie en lysestage med hjem som minde. Facebook-opslag gik viralt På Facebook opfordrede vi til at tænde lys for donorerne for at anerkende dem og deres nærmeste. Opslaget spredte sig vidt og bredt til over 90.000 personer. Det er blevet delt over 800 gange og har fået mange fine kommentarer fra både pårørende og personer, der selv har modtaget et nyt organ. “Syv mennesker lever videre med min mors organer. Jeg tænder et lys for alle organdonorer”, var en kommentar fra en kvinde, som havde mistet sin mor. WWW.ORGANDONATION.DK 29 17 05 66 skejby.dco@rm.dk SIDE 3
Download PDF fil