ANSVAR OG FORANDRING PÅ MENUEN Alle taler om ansvar for vores ressourcer. Om klimaforandringer. Om kampen mod madspild. Her er en håndsrækning til dig, der har ansvar for forandring og fornyelse på menuen. Tips om fisk og skaldyr som bæredygtigt bidrag til en buffet i forandring. Opskrifter på retter, der kan portionsanrettes uden spild. Opskrifter på nytænkning med de klassiske arter, der fiskes med respekt for fremtiden og forarbejdes med sans for dét, det ikke mindst handler om: smagen! SMAGEN AF BÆREDYGTIGE FISK OG SKALDYR ER OGSÅ SMAGEN AF GOD SAMVITTIGHED Fordi bæredygtigt fiskeri betyder, at der kun må fanges så mange fisk og skaldyr, at bestandene af de enkelte arter bevares for fremtiden. Bæredygtigt fiskeri drives på måder, der respekterer fiskenes levesteder, skåner miljøet, bevarer det omgivende økosystem og sikrer beskæftigelse til de mennesker, der er afhængige af havets spisekammer. Du kan kende bæredygtigt fangede fisk og skaldyr fra verdenshavene på det blå MSC-mærke. Det betyder, at fiskeriet er kontrolleret og certificeret af den internationale, uafhængige organisation Marine Stewardship Council. Du kan også sikre dig, at opdræt i dam- og havbrug foregår på en sund og ansvarlig, certificeret måde. Fisk mærket med det grønne ASC-logo har levet et liv, hvor der tages vare på deres tarv, de fodres med godkendt kvalitetsfoder, og der tages hensyn til det omgivende miljø. Desuden kan fisk fra dam- og havbrug være økologiske – det kan fisk, der svømmer frit i havet ikke. Økologiske fisk har god plads – max. 25 kg fisk pr. 1.000 liter vand, og vandet skal være mættet med mindst 60% ilt. Og så skal foderet være økologisk. 1cm LANGT DE FLESTE AF ALLE FISK OG SKALDYR 1.4cm FRA POLAR SEAFOOD MÅ BÆRE ET AF DISSE MÆRKER – 3 –
Download PDF fil
Byg din egen flipbook
Inspiration til dig der arbejder med fisk og skaldyr i foodservice.