3 | Årsrapport 2021 | Pædagogernes Pension Rekordhøj medlemstilfredshed, lave omkostninger og høj værdiskabelse Året 2021 var på mange områder et turbulent og uforudsige ligt år. Netop som samfundet begyndte at ophæve restriktioner og åbne gradvis op, dukkede en ny coronavariant op, som igen lukkede samfundet delvist ned på trods af en stigende vaccineret befolkning. Optimismen i samfundet var dog stadig høj, og Pædagogernes Pension formåede igen at skabe en betydelig værdiskabelse for vores pædagoger. Det samlede afkast var tocifret, omkostningerne til administra tion forventes fortsat at være blandt de laveste i branchen, og vi havde stor succes med en strategisk tilgang til medlemstilfreds hed. I 2021 igangsatte vi således et fokuseret arbejde med implementering af bl.a. NetPromoterScore (NPS) som måle punkt. Dette og løbende videreuddannelse af rådgiverne resul terede i en stigende medlemstilfredshed året igennem. På NPS’ skala fra -100 til 100 endte Pædagogernes Pension året med en måling på imponerende 65, hvilket vi er meget stolte af. Til sammenligning ligger gennemsnittet for pensionsbranchen på -6. Den meget høje medlemstilfredshed er blandt andet et resul tat af Pædagogernes Pensions rådgivningscenter, som blev etableret i 2020, hvor vi hjemtog rådgivningen. Pædagogernes Pensions rådgivningscenter består af både erfarne pensions rådgivere og pædagoger, der efterfølgende er uddannet og certificeret til pensionsrådgivning. Alle vores rådgivere har en individuel udviklingsplan, hvor de sammen med en kommuni kationstræner coaches i deres formidling til pædagoger af et ellers vanskeligt stof. Det har betydet en helt ny måde at formidle pension på, som medlemmerne i høj grad har kvitteret for. Et stigende antal medlemmer har blandt andet kunnet se værdien af en supplerende opsparing, som i 2021 blev rekordhøj med et samlet indbetalt beløb på 512 mio. kr. - en stigning på 32 pct. i forhold til 2020. Udrulningen af pædagognær kommunikation vil fortsat være et fokusområde, blandt andet i de digitale kanaler. Vores pædago ger skal kunne identificere sig med det, vi gør i Pædagogernes Pension. For at imødekomme dette har vi en tæt dialog om væsentlige forhold, der vedrører medlemmerne, med de med lemsvalgte delegerede i delegeretforsamlingen, som består af pædagoger. I 2021 har vi udbygget denne tætte og aktive dialog, som gør Pædagogernes Pension til et relevant talerør for en god udvikling for mennesker, samfund og miljø. Bestyrelsen og direktionen lægger i denne sammenhæng afgø rende vægt på bæredygtighed og transparens i Pædagogernes Pension. Samtidig sætter vi en ære i løbende at inddrage vores medlemmer i vores udvikling - ikke mindst på medlemsområdet - lige fra vores visuelle identitet til it-løsninger. Pædagogernes Pension har i 2021 fx besøgt daginstitutioner og har bedt pædagoger brugerteste vores nye brugerfokuserede it-løsninger for derefter at tilpasse dem deres ønsker og behov. Dermed yder Pædagogernes Pension ikke blot en professionel rådgiv ning, men tilbyder samtidig et pensions- og serviceprodukt, som er skræddersyet direkte til pædagogerne gennem en tæt samskabende proces.
Download PDF fil