Side 4
METAL Eksempler på metal • Øl- og sodavandsdåser • Konservesdåser • Fyrfadslysholdere • Alubakker • Kapsler og låg Metal skal ikke i poser - det skal afleveres løst i beholderen. Ting, der ikke sorteres som metal • Batterier (farligt affald) • Hårlak, deospray og andre spraydåser (farligt affald) • Store og tunge metalgenstande (genbrugsstation) 4 Hvor rent skal det være? Metal skal være tømt for indhold og/eller skrabet rene. Ingen metal i suget Metal må ikke afleveres i sugesystemet, da det ødelægger rørene. Metal afleveres derfor i beholder, der tømmes af en skraldebil. Hvad sker der med det? Metal fra tomatdåser og drikkedåser smeltes om til nye produkter som cykler, gryder og dåser. Der spares store mængder CO 2 , når metal genanvendes. Fx reduceres mængden af CO 2 med 95 % ved genanvendelse af aluminium. Derudover er vi globalt ved at løbe tør for mange metaller - derfor er det vigtigt at genanvende dem.
Side 5
GLAS Eksempler på glas • Glasflasker fra vin, øl og sodavand • Emballageglas fra rødbeder, pulverkaffe og syltetøj • Glasflasker fra ketchup og dressing Glas skal ikke i poser - det skal afleveres løst i beholderen. Ting, der ikke sorteres som glas • Sparepærer (genbrugsstation/ rød kasse) • Glødepærer (restaffald) • Porcelæn, keramik og ildfaste fade (genbrugsstation) Hvor rent skal det være? Glas skal være tømt for indhold og/eller skrabet rene. Ingen glas i suget Glas må ikke afleveres i sugesystemet, da det ødelægger rørene. Glas afleveres derfor i beholder, der tømmes af en skraldebil. Hvad sker der med det? Syltetøjsglas og vinflasker kan smeltes om til nye glas og flasker. I processen går en lille smule glas tabt, men cirka 90 % bliver til nyt glas. Man bruger desuden 15 % mindre energi ved at genanvende glas frem for at producere det af nye råstoffer. Du må gerne lade metallåg sidde på flasker og emballageglas. 5