Fakta og gode råd til udlejere Kom godt i gang med de 10 affaldsfraktioner Fra august 2022 udvides den nuværende affaldsordning i Odense Kommune, så alle borgere får hentet flere affalds- fraktioner ved husstanden. Som udlejere skal I være med til at sørge for, at beboerne har den rigtige affaldsløsning, når den nuværende affaldsordning udvides. I denne brochure har vi samlet relevante fakta om beholdertyper, størrelser, kapacitet, volumen og andet information og gode råd, som kan bruges til at planlægge og sammensætte en affaldsløsning, der passer til jeres udlejnings- ejendomme. Brochuren henvender sig til • Boligforeninger • Private udlejere • Andelsforeninger • Ejerforeninger • Byhuse og fællesbebyggelse, som deler affaldsløsninger Ovenstående vil i brochuren benævnes som udlejere. Formålet med bro- churen er at hjælpe jer med at vælge den helt rigtige affaldsløsning til jeres udlejningsejendomme. Indsamling af 10 affaldsfraktioner ved alle husstande i Danmark Folketingets klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 foreskriver blandt andet, at alle kommuner skal indsamle 10 affaldsfraktio- ner - madaffald, restaffald, papir, pap, glas, metal, farligt affald, plast, mad- & drikkekartoner og tekstilaffald ved husstanden. Dette øger genanvendelsen, nedbringer CO2-udledningen og skaber en grønnere affaldssektor. Med udvidelsen af affaldsordningen forventer vi at sikre ressourcer til glæde for klima, miljø og kommende generationer. Vi håber på stor opbakning til sortering af de 10 affaldsfraktioner. Venlig hilsen Odense Kommune og Odense Renovation A/S 2
Download PDF fil