OM RAPPORTEN Klimaforandringerne er vor tids største udfordring. De valg, vi alle træffer i dag, er afgørende for den planet, vi efterlader til fremtidige generationer. Vi skal være bevidste om vores ansvar og begrænse den globale opvarmning, som allerede udgør en alarmerende trussel mod vores levevilkår. Det kræver handling i en hidtil uset grad. Hos Obton er det vores mål at integrere Environmental (miljø), Social (samfund), Governance (ledelse) (ESG)-fak- torer i vores forretningsmodel, da vi mener, at det er vejen til en samfundsansvarlig forretning. Særligt i forhold til klimaforandringerne er vores mål at støtte samfundet i omstillingen til at blive en klimaneutral økonomi gennem investeringer i solenergi. ESG-rapporten beskriver Obton A/S, Obton For- valtning A/S, Obton Administration A/S’ (herefter Obton) ESG-strategi, politikker, handlingsplan, aktiviteter, tiltag og arbejdsprocesser omkring integration af ESG i vores investeringsundersø- gelser, forvaltning af fonde, investeringsløsninger og driften af vores egen virksomhed. Rapporten indeholder slutteligt et overblik over vores ESG-data i nøgletalsoversigter, som skal sikre gennemsigtighed i henhold til værdiskabelse og analysen af Obtons langsigtede vækstmuligheder. Disse nøgletal gør det muligt for potentielle inve- storer og mulige samarbejdspartnere at danne sig et overblik over tallenes betydning, og hvordan de er indhentet. Obton Forvaltning A/S’ årsrapport for 2021 indeholder en henvisning til ESG-rapporten, som vedrører regnskabs perioden 1. januar – 31. december 2021. Denne ESG-rapport udgør den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar om bl.a. miljøforhold og Obtons aktiviteter for at reducere klimapåvirkninger, og aktiviteter for samfundsforhold, herunder personaleforhold, bekæmpelse af korruption og bestikkelse m.fl. jf. Årsregnskabslovens § 99 a (Lovbekendtgørelse 2019-08-08 nr. 838).
Download PDF fil