Fokusområder Vi skaber det nordjyske mobilitetsfællesskab Vi er den samlende kraft for et fællesskab, der sikrer den gode mobilitet i Nordjylland. Et fæl- lesskab som alle 600.000 nordjyder kan se sig selv i og ønsker at være en del af. Vi er nærværende og har en åben og konstruktiv dialog med kunder, samarbejdspartnere, ejere, medarbejdere, lokale erhvervsdrivende og for- eninger, hvorved vi sikrer, at vi er i øjenhøjde og relevante for hele Nordjylland. Nordjyderne er engagerede i det fællesskab, som NT står i spidsen for og i vores virke med at få flere til at rejse sammen. De ser sig selv som en del af fællesskabet og som medspillere, der bidrager aktivt til et mere mobilt og sammenhængende Nordjylland. Vi bruger samkørselsgraden i vores mobilitets- indeks til at måle på, hvor mobile nordjyderne føler sig og hvor meget, vi rejser sammen. Vi er bannerførere for grøn omstilling af transport i Nordjylland Vi realiserer vores grønne strategi og involverer os aktivt i at sætte en grøn dagsorden, hvor den kollektive trafik ses som det klimavenlige og miljøbevidste transportvalg. Vi tager ansvar for vores nærmiljø og gør det let og enkelt for nordjyderne at træffe det ”rigtige” valg, så flere rejser sammen. Vi omstiller vores busser, flexbiler og tog til mere miljøvenlige og fremtidssikrede drivmidler som el, brint og biogas, og vi har en fornuftig balance mellem økonomi og miljø i processen. Vi måler på vores grønne omstilling ved at sam- menligne antallet af kilometer, der årligt tilba- gelægges på hhv. fossile drivmidler som f.eks. diesel og ikke-fossile drivmidler som f.eks. el. 14
Download PDF fil
En handlingsplan skabt af nordjyder for Nordjylland.