På banen for Nordjylland I 2017 gik NT for alvor på banen for Nordjylland for at sikre en god og sammenhængende mobilitet på tværs af transportformerne. Et af de største skridt i den retning blev taget den 6. august, hvor NT, Region Nordjylland og Nordjyske Jernbaner i fællesskab overtog den regionale togdrift mellem Skørping og Frederikshavn. Dagen var en milepæl. Ikke kun for Nordjylland men for hele Danmark, da det var første gang, at en region overtog trafikkøberansvaret for regionaltogsdrift fra staten. Overtagelsen blev fejret med et ordentligt brag med bl.a. besøg af transportminister Ole Birk Olesen, som holdt åbningstalen på Hjørring Station og efterfølgende klippede det røde bånd sammen med regionsrådsformand Ulla Astman. Der var også gratis togkørsel og underholdning i tog og på stationer. Det blev en særdeles festlig dag med masser af glade mennesker i togene. Siden overtagelsen er flere og flere nordjyder ”kommet på banen”, og der kan efterhånden spores en pæn passagertilvækst i de nordjyske tog. Det glæder vi os meget over hos NT, og der er heldigvis også masser af andre gode grunde til at smile. På flextrafikområdet har vi også rundet en milepæl i bestræbelserne på at indfri visionen om at gøre Nordjylland til et foregangsland for god mobilitet, som det er formuleret i vores seneste forretningsplan fra 2016. Det er sket gennem udviklingen af Plustur, som er en tilbringerordning, som skal sikre kunder i de tyndt befolkede områder uden busbetjening et godt og billigt transporttilbud, som kan bringe dem fra deres hjem til nærmeste stoppested, station eller busterminal, så de kan komme videre ud i verden med busser og tog. Før lanceringen af det nye transporttilbud, gennemførte vi en kundevendt pilottest i Årsberetning 2017 5
Download PDF fil