som kører mindst en gang i timen fra tidlig morgen til sen aften. Samtidig opgraderer vi knudepunkter og stoppesteder, så hele rejseoplevelsen forbedres. I 2024 opgraderede vi expresbusserne på linje 950X og 974X. Fra april 2024 til marts 2025 har der været en passagervækst på 9 % på rute 950X og hele 90 % på rute 974X. De mange nye passagerer kommer dels fra de lukkede ruter, men der er også kommet helt nye kunder til. Samtidig er kendskabet til Plustur steget fra 30 % til 40 % som følge af den massive kommunikationsindsats om ændringerne, der har været i de berørte områder. En moderniseret jernbane 2024 har været et stort omstillingsår for jernbanen i Nordjyl- land. Store sporspærringer fra slutningen af maj til starten af oktober har givet udfordringer, men de har også banet vejen for en mere stabil og fremtidssikret jernbaneinfrastruktur i Nordjylland, der kommer vores togrejsende til gavn i mange år frem. På Aalborg Station er slidte spor og sporskifter blevet udskiftet. Samtidig er der installeret et nyt signalsystem, sænket spor under flere broer for at gøre plads til kørestrømsanlægget og udført vedligehold af sporbærende broer. I Hjørring er der anlagt et nyt 700 meter langt dobbeltspor syd for Hjørring Station, så det nu er muligt at udvide kapaciteten. Samtidig er sporene på Hjørring Station blevet fornyet. Endelig er der etableret helt ny perron på Brønderslev Station, hvilket giver en markant forbedring i tilgængeligheden og rejseoplevelsen. Med udsigten til så mange måneder med togbusser, oplevede vi et stort fald i antallet af togkunder hen over perioden med sporspærringen. Kunderne er heldigvis på vej tilbage, og vi forventer at være tilbage på niveau i løbet af 2025. En af de mest markante beslutninger i året har været udvidel- sen af regionaltogstrafikken til Hobro. Det har længe været et ønske fra Mariagerfjord Kommune, og med den forlængede forbindelse forventer vi op mod 137.000 nye kunder i Nordjy- ske Jernbaners tog årligt. Udvidelsen styrker mobiliteten for borgere i området og understøtter den regionale udvikling. Kundetilfredshed og medarbejdertrivsel i fokus For os er det afgørende at skabe en god oplevelse for vores kunder, og det kan aflæses i de nationale kundetilfredsheds- målinger. Vi ligger helt i toppen med de mest tilfredse bus- og togkunder i landet. I NT har vi således opnået en NPS score på -4, hvilket er en forbedring fra -16 i 2023, mens NJ har scoret et flot 12-tal i 2024’s NPS mod -2 i 2023. 4
Download PDF fil
Forandring og fremgang