Indhold Indhold Indledning.04 Milepæle.06 Ledelsens beretning.09 Vi har flere kunder i den kollektive trafik i Nordjylland .11 Vi er bannerførere for grøn omstilling af transport i Nordjylland .15 Vi gør det smartere og mere effektivt .17 Vi skaber det nordjyske mobilitetsfællesskab .19 Regnskab.21 Organisation .28 2
Det skal være let og enkelt Hvis man spørger folk, hvad de især husker 2020 for, siger langt de fleste ”corona”. Det gør vi også i NT. For der er slet ingen tvivl om, at coronapandemien har sat sig et meget stort aftryk på den kollektive trafik. Ikke kun i Nordjylland, men i hele Danmark. Vi tænker dog også tilbage på 2020 som året, hvor vi tog hul på en helt ny forretningsplan med en ambition om at gøre det let og enkelt at rejse sammen. Forretningsplanen er ikke kun vores. Den er hele Nordjyllands, for den er blevet til i dialog og samarbejde med kunder, interessenter og samarbejdspartnere for at sikre, at vores strategi og mål er i tråd med deres ønsker og behov. At gøre det let og enkelt at rejse sammen er både ambitiøst og nødvendigt. Ambitiøst, fordi vi godt ved, at der er områder i vores landsdel, hvor det bliver vanskeligt at tilfredsstille alle vores kunders behov. Og nødvendigt, fordi vi SKAL lykkes med at få flere til at rejse på måder, der er mere bæredygtige og bedre for klima og miljø end solobilismen er. Samtidig er den kollektive trafik løsningen på trængselsudfordringen i de større byer, hvor kødannelse og parkeringsproblemer efterhånden er blevet en del af dagligdagen. For at nå vores mål, har vi defineret fire fokusområder, som vi vil arbejde med i de kommende år. Fire fokusområder for de kommende år Vi vil skabe et nordjysk mobilitetsfællesskab, hvor alle 600.000 nordjyder ser sig selv som medspillere, der bidrager aktivt til et mere sammenhængende og mobilt Nordjylland. Det kan fx være bilisten, der tilbyder et tomt sæde til en anden, der skal samme vej på den daglige pendlertur. Det kan være den unge studerende, der kombinerer busturen med cykel eller løbehjul i stedet for at investere i en mikrobil. Og det kan være virksomhedsejeren, der laver tiltag, som får flere af medarbej - derne til at rejse sammen. Vi vil understøtte udviklingen ved at være i øjenhøjde med kunder, uddannelsesinstitutioner og erhvervs-, fritids- og kulturliv, så vi sikrer, at vi er relevante og attraktive for alle i Nordjylland. Vi har allerede taget hul på opgaven og har fx inviteret kunder, interessenter og samarbejdspartnere ind i arbejdet med at omsætte forretningsplanen til handlingsplaner med konkre - te tiltag og projekter, som vi vil realisere. Vi har for længst erkendt, at vi kommer længst ved at gå i dialog og samar - bejde med andre. Vi bliver nødt til at inddrage kunderne og forskellige interessenter og lytte til dem, hvis vi skal kunne tilbyde de produkter og services, som de efterspørger, og som kan fastholde og tiltrække kunder. “Vi har for længst erkendt, at vi kommer længst ved at gå i dialog og samarbejde med andre.” Vi har også sat os i spidsen for grøn omstilling af transport i Nordjylland, og er allerede i fuld gang med at omstille busser, tog og flextrafikbiler til mere miljøvenlige drivmidler som f.eks. el eller biobrændstof. I efteråret indsatte vi tre brintbusser i test i samarbejde med Region Nordjylland, og fra august 2021 ruller knap 70 regi - onale busser og ekspresbusser ud med moderne fossilfrit biobrændstof i tanken i stedet for almindelig diesel. I foråret 2021 nåede vi endnu en milepæl, da vi afsluttede danmarks - historiens største enkeltstående grønne omstilling indenfor vores branche med beslutningen om, at alle Aalborgs bybusser bliver el-drevne fra august 2022. Derudover har vi indgået samarbejdsaftaler med bl.a. samkørselstjenesten NaboGo og deleløbehjulsfirmaet Voi, så vores kunder har kunnet købe transport hos dem med rabat. Vores kunder kunne fx få 30 kr. i rabat på første tur med et Voi-løbehjul, mens det bliver gratis for kunder med et NT-pendlerprodukt at rejse med NaboGo. En del af den grønne omstilling bliver også at skubbe på den adfærdsændring, der er nødvendig, for at få flere til at droppe solobilismen og i stedet rejse grønt og bæredygtigt med bl.a. den kollektive trafik. Et andet fokusområde er at gøre tingene lidt smartere og Årsrapport 2020 3